Varela solgt til Dynamo Moskva

F.C. København har solgt Guillermo Varela til russiske FK Dynamo Moskva, som han senest har været udlejet til.
 
”Det er en god løsning for både Guillermo og os," siger sportsdirektør Peter Christiansen.

"Han har gjort det fint i Rusland, og vi er dækket ind på de positioner, han dækker. Nu får han muligheden for at fortsætte i en stærk liga, og vi får en økonomisk fornuftig løsning. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden,” siger Peter Christiansen.
 
Varela nåede 53 kampe for løverne.
 
Alle i FCK takker Guillermo for hans indsats for klubben og ønsker ham held og lykke i fremtiden.