Istanbul Basaksehir: Kort, men fin europæisk karriere

Torsdag aften møder vi for anden gang i vores historie et tyrkisk mandskab, men da vi i 2013 mødte Galatasaray i Champions League-gruppespillet, var der ikke nogen klub, der hed Istanbul Basaksehir.

Vores kommende modstanderklub har dog eksisteret siden 1990, men fik først sit nuværende navn i 2014.

I 1990 hed klubben ISKI SK og var kommunalt ejet og startede i amatørrækkerne, men rykkede hurtigt op i TFF 2. Lig, som svarer til den tredjebedste række og skiftede navn til İstanbul Büyüksehir Belediyesi. Efter bare to sæsoner rykkede man i 1993 videre op i 1. Lig, men røg ned igen et par år efter for siden at rykke op i 1. Lig igen i 1997.

Efter ti sæsoner tog klubben i 2007 skridtet op i den bedste række, Süper Lig, og blev der seks sæsoner med en sjetteplads som den højeste placering, inden man rykkede ned i 1. Lig i 2013.

Denne gang gik der kun én sæson, før man rykkede op igen i 2014, men stadig uden at have særligt mange fans, og de synede ikke af noget på det store Atatürk Stadion, hvor klubben spillede sine hjemmekampe, og slet ikke noget i sammenligning med de tre store Istanbulklubber Galatsaray, Fenerbahce og Besiktas.

Løsningen blev, at en ny ejerkreds overtog klubben og flyttede den ud i den nye Basaksehir-forstad, hvor den fik et helt nyt stadion, Başakşehir Fatih Terim Stadium, med plads til ca. 17.000.

Det var dog hverken på grund af navnet eller stadion, at man nu etablerede sig i toppen af tyrkisk fodbold, men - som så mange andre steder - de nye ejeres økonomiske investeringer, som bl.a. muliggjorde at den erfarne træner, Abdullah Avci, kunne købe en række profilerede spillere, som stadig var parate til at give den en skalle og kæmpe for klubben. Det har foreløbig kastet disse fem flotte placeringer af sig, og denne sæson fører Basaksehir også ligaen, ligesom de længe gjorde sidste sæson, inden Galatsaray overhalede dem fire runder før slutningen og snuppede det mesterskab, opkomlingene så længe har drømt om:

2014-15: nr. 4
2015-16: nr. 4
2016-17: nr. 2
2017-18: nr. 3
2018-19: nr. 2

Kort, men fin europæisk karriere
Klubben har endnu ikke vundet nogen titler, men er to gange nået finalen i den tyrkiske pokalturnering, hvor de tabte i 2010-11 og 2016-17. Men topplaceringerne i ligaen har sendte Basaksehir ud i Europa de seneste fem sæsoner, og stille og roligt har de opnået bedre og bedre resultater.

I 2015/16 og 2016/17 røg de ud af EL-kvalifikationen i henholdsvis Q3 og playoff, og i 2017-18 fik de, som tyrkiske sølvvindere, chancen i CL-kvalifikationen, men tabte knebent til Sevilla i playoff efter at have slået Club Brugge i Q3. Det gav dog det første EL-gruppespil, men trods kun to nederlag i seks kampe blev de nr. 3  i en gruppe med Braga, Hoffenheim og Ludogorets.

I 2018/19 røg Basaksehir hurtigt ud af EL-kvalifikationen til Burnley, men i denne sæson var de igen med i CL-kvalifikationen som sølvvindere og gik direkte til Q3, hvor de tabte til Olympiacos. I stedet kom de direkte i EL-gruppespillet (uden playoff, fordi de var i League Path). Gruppen vandt de overraskende vandt foran Roma, Gladbach og Wolfsberger, selv om de tabte begge kampe til italienerne med klare cifre 0-3 og 0-4. Men en overtidsscoring ude mod Gladbach i den sidste kamp sendte Basaksehir videre på bekostning af Oscar Wendt & co.

I 1/16-finalen så det svært ud, da de indledte med at tabe 1-3 ude til Sporting CP, men vandt de 3-1 på endnu en overtidsscoring, denne gang sat ind af Edin Višća. Afgørelsen i den forlængede spilletid faldt på straffespark i 119. minut, og igen var Višća den store helt.

Buruks glade københavnerminde
Siden sommeren 2019 har Okan Buruk stået i spidsen for Basaksehir, og den nu 46-årige træner har en fornem fortid som aktiv i bl.a. Galatasaray, Besiktas og Inter. I Gala-trøjen var han endda med til at slå Arsenal i UEFA Cup-finalen i Parken i maj 2000, men blev udskiftet i ordinær spilletid og var derfor ikke med til at sparke de afgørende straffespark.

I februar samme år mødte Buruk i øvrigt Ståle på banen, da Norge vandt 2-0 over Tyrkiet i en venskabskamp i Istanbul.

Han trænede Süper Lig-klubberne Gaziantepspor, Sivasspor, Göztepe, Akhisarspor og Rizespor - én sæson hvert sted - inden han i sommer efterfulgte Abdullah Avci, som havde stået i spidsen for Basaksehir siden 2014, hvor klubben for alvor begyndte at føre sig frem. Avci er lidt af en klublegende, der også var trænede klubben fra 2006-11 under dens tidligere navn, og det er i store træk ham, der har opbygget det nuværende hold, der er kendt for at have mange ældre spillere med et fornemt CV.

Noget tyder dog på, at Buruk har en lidt anden tilgang, for i sommer smuttede tre af de erfarne profiler: Emmanuel Adebayor (35) til Kayserispor, Emre Belözoglu  (39) til Fenerbahce og Aurélien Chedjou (34) til franske Amiens. Sidstnævnte mødte vi for øvrigt både i 2012, da han spillede i Lille, og i 2013, da han spillede i Galatasaray. Til gengæld var de nye spillere under 30, bortset fra 33-årige Mehmet Topal fra Fenerbahce, som ikke har fået meget spilletid.

Stammen på holdet er dog stadig lidt over 30 år i gennemsnit, og dem ser vi nærmere på i en optakt i de kommende dage.