
Lars Rønbøg, Getty Images
HNK Rijeka venter i playoff
24/09 2020 23:20
Sent torsdag aften stod det klart, at kroatiske HNK Rijeka bliver vores modstander i den afgørende Europa League-playoff næste torsdag kl. 20 i Parken.
Rijeka besejrede ukrainske Kolos Kovalivka 2-0 efter forlænget spilletid, idet den ordinære kamp sluttede 0-0.
På torsdag afgøres det hele igen i én kamp - i modsætning til Champions League, hvor man spiller hjemme og ude i playoff.
Desværre er der fortsat ikke adgang for tilskuere til denne nøglekamp om en plads i Europa League-gruppespillet.