Trænerstaben

Før AGF-kampene: Husk forsamlings­forbuddet

Vi har tidligere meldt ud, at der ikke er adgang for tilskuere til vores træningskampe, men kun for medier, som på forhånd er akkrediteret til kampen med et arbejdsrelateret formål.

Vi bemærkede, at der til vores første kampe stod et mindre antal personer “uden for hegnet”, som måske ikke kun var tilfældige forbipasserende.

Det kan vi som klub ikke forhindre, da det er offentlig grund, men inden onsdagens træningskampe mod AGF, så minder vi om det skærpede forsamlingsforbud på max. 5 personer. Ud over en øget smitterisiko kan overtrædelse medføre bødestraf, og vi forventer, at politiet vil føre tilsyn ved kampene.

Du kan streame kampene på vores Facebook-side, og vi live-opdaterer også på vores twitter-konto @FCKobenhavnLive.