David Khocholavas svigerfar omkommet i Ukraine
Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at David Khocholavas svigerfar er omkommet, mens han forsvarede sine landsmænd i krigen i Ukraine.
Alt vores fokus og energi er rettet mod at støtte David og hans familie med alt, der er muligt i en meget svær tid, og vi sender vores tanker og kærlighed til dem.
David Khocholava har naturligvis fået fri til at tage sig af sin familie, og vi håber, at alle vil respektere, at David og hans familie ønsker ro omkring sig.
Vi tager stærk afstand fra en forfærdelig og meningsløs krig mod det ukrainske folk - og vi opfordrer igen alle til at støtte med hvad de kan - enten via indsamlingen eller auktionen her på siden.
Alle i F.C. København sender deres varmeste kondolencer til David og hans familie.
Klubben har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.