Claesson før Viborg: Ret simpelt, vi skal slå tilbage med en sejr
Anfører Viktor Claesson er ikke urolig efter mandagens nederlag i Randers, for hele truppen er enige om at præstationen ikke var godkendt. Og derfor venter der et sultent F.C. København hold til de resterende ni runder af Superligaen.
"Det er egentlig ret simpelt, fordi vi ved egentlig godt, at vi skal gøre det bedre, end det vi viste i mandags. Det er kun finaler, vi spiller her i Mesterskabsspillet. Vi skal slå tilbage direkte med en sejr, og det skal ske på søndag," siger Claesson.
"Frem mod kampen i mandags har præstationerne været enormt stabile, og det har virket til, at der er blevet lagt yderligere på fra hver kamp vi har spillet?"
"Ja, det er rigtigt. Og derfor er jeg heller ikke urolig, vi skal se på alt det ,vi har gjort godt før i mandags. Og selvfølgelig også lære af i mandags, men jeg er sikker på, at denne gruppe af spillere nok skal finde det rigtige niveau frem igen."
"Et næsten fyldt Parken igen, og en hjemmebane, hvor opbakningen virkelig er på sin plads hver gang må give ekstra motivation?"
"Det er vigtigt for os, at vi viser og frem i Parken og spiller godt. For vi vil så gerne give goed oplevelser til alle dem, som kommer ind og bakker os op til kampene."
"De giver et fuldt tryk hele kampen og er stor årsag til, at vi kan præstere godt. Der har været udsolgt på Sektion12 i al den tid jeg har spillet i klubben, og det synes jeg er imponerende. Det er svært ikke at være tilfreds med det."
"Hvad giver det i løbet af kampen?"
"Specielt hen mod slutningen mærker vi det ekstra tryk, de kan give. Og jeg synes også, vi har set det ved, at vi har scoret nogle vigtige mål i slutningen af kampene mod flere hold. Det bliver fedt igen at opleve," slutter Viktor Claesson, som på søndag kan spille sin kamp nummer 46 med løven på brystet.