Hård skæbne: Sejren smuldrede i slutminutterne
En 2-0-føring på mål af Mohamed Elyounoussi og Diogo Goncalves smuldrede i slutminutterne, da Galatasaray i overtal fik reduceret og udlignet til 2-2.
De danske mestre leverede en fantastisk præstation i den tyrkiske heksekedel, hvor Galatasaray blæste til angreb fra starten.
Men løverne holdt hovederne kolde og arbejdede sig ind i kampen, og ti minutter før pausen kom forløsningen.
Lukas Lerager headede et Elias Jelert-indlæg på tværs foran mål, hvor Mohamed Elyounoussi med en mesterlig detalje brysttæmmede bolden og flugtede den i nettet.
Efter en stærk københavnsk indledning på 2. halvleg øgede Diogo Goncalves til 2-0 efter 58 minutter, da Birger Meling snød offsidefælden og løb fri i dybden, og mens keeper Muslera var på skovtur spillede han køligt bolden tilbage til Diogo på kanten af feltet, der sparkede den ind til 2-0.
Et kvarter før tid fik Elias Jelert sit andet gule kort, så vi måtte spille kampen færdig i undertal. Vi gik over til et fem-mands-forsvar og hele holdet fightede forbilledligt, og vi holdt længere Galatasaray fra chancer, men i de sidste minutter lykkedes det dem både at reducere ved Sacha Boey og reducere ved Tete.
En bitter afslutning på en ellers meget flot indsats.