Jubel efter scoring

Spillerreaktioner fra mixed zone efter Bayern-kampen

Det var en højintens kamp i Parken og hvor de tyske mestre fra FC Bayern tog sejren med 2-1 i de sidste minutter af kampen.

Claesson: Et højt niveau
Trods et nederlag var der flere positive ting spillerne kunne tage med sig efter kampen.

”Vi føler vi er på deres niveau, vi forsvarer os ikke kun, men vi skaber flere chancer. Desværre viser Musiala verdensklasse og scorer til 1-1. Vi viste sidste år, at vi kan spille med mod nogle af de største hold i verden, så vi vidste godt vi har et godt niveau. Men jeg syntes præstationen er topklasse mod et af verdens bedste hold.”

”Vi følger vores matchplan til punkt og prikke, vi har de rigtige positioner defensivt, og holder dem fra store chancer, og når vi har bolden, spiller vi ud af deres pres. Derudover hviler vi på bolden, og det kræver det, når man møder et verdensklassehold,” siger Claesson

Og Lukas Lerager er enig i at holdet rammer et højt niveau.

”Når du ser på hele præstationen, kan man se at vi kan spille med. Vi står godt i kæderne, har en god gameplan, vi fuldfører den til punkt og prikke, og folk arbejder røven ud og bukserne. Vi tror på os selv, fordi vi ved, at vi kan være med hvis vi rammer vores topniveau.”

Kollektivet fungerede
”Som kollektiv leverer vi det vi har snakket om, og det er en flot præstation vi sætter sammen i dag. Vi kunne have 6 point efter 2 kampe, og det er frustrerende. Som kollektiv er det en fantastisk præstation vi leverer, og på banen er følelsen, at vi spiller lige op med dem,” udtaler Claesson 

”Vi havde nogle gode præstationer sidste år, men den her kamp er lidt større, fordi de ikke kreere noget stort. Vi er svære at komme igennem, fordi vi står rigtig godt i kæderne,” siger Lerager

Målet til 1-0
Ekstasen ved 1-0 målet var vild, men ifølge den svenske angriber var der stadig et arbejde der skulle gøres færdigt.

”Ekstasen ved Leragers mål var utrolig, men jeg valgte at fokusere, for jeg vidste der stadig var 35 minutter tilbage, så jeg forsøgte at holde koncentrationen,” fortsætter Claesson.

Ærgrelsen er stor
Ærgrelsen var stor efter kampen, men der var stadig mange aspekter fra kampen som kan tages med videre.

”Det der fylder lige nu, er at vi ikke får point. Vi spiller en god omgang fodbold og kommer frem til et par chancer, og vi holder dem fra de helt store chancer, så en flot præstation, men et irriterende resultat,” siger Lerager.

”Da vi kommer bagud, tænker jeg vi er færdige, men vi kæmper videre og skaber tre store chancer, og den sidste er specielt stor, så det er hårdt at tabe denne kamp,” fortsætter Claesson.

”Vi har stadig fire kampe tilbage, men fra den her kamp tager vi med videre, at vi kan spille med mod de helt store. På den måde vi spiller, skal vi være skuffet over resultatet,” slutter Claesson.