Kampreferat: Københavnsk comeback-sejr på en af de helt store aftener
Efter tre runder i gruppespillet havde vi et point, men var tæt på fem – hvis ikke syv – efter tre sene comeback af vores modstandere i kampe, hvor vi præsterede fremragende.
Denne aften præsterede vi ikke lige så godt og var tæt på ingenting, men vandt alligevel efter en af de mest vanvittige kampe, vi længe har set i Parken.
Nu spillede vi nemlig hovedrollerne i comeback-forestillingen på ”Your theatre of nightmares”, der som bekendt ligger i drømmenes København.
En fantastisk tifo med referencer til det legendariske 2006-hold, som blev hyldet inden kampen for sejren over United, og som er nogle af de brede skuldre, vi står på i dag, når vi igen og igen og igen tilbyder københavnerne de store europæiske aftener i Parken. Og i aften var en af de helt store!
De to hold
Neestrup startede med samme 11 som i Manchester: Grabara – Ankersen, Vavro, Diks, Jelert – Lerager, Falk, Diogo – Elyounoussi, Claesson, Achouri.
United ændrede fire pladser fra den kamp og startede med Onana – Wan-Bissaka, Maguire, Evans, Dalot – McTominay, Eriksen – Rashford, Fernandes, Garnacho – Højlund.
Drømmestart til United
Gæsterne fik en drømmestart i tredje minut, da Wan-Bissaka fikst spillede McTominay fri i højre side af feltet, og på hans flade indlæg prikkede Højlund bolden ind fra nært hold og fejrede sit fjerde Champions League-mål foran de hårdt de ellevilde United-fans, som har haft et hårdt efterår med mange skuffelser.
Den start så ud til at ryste os, og et veloplagt og energisk United-hold styrede spillet og lignede slet ikke det hold, vi mødte for to uger siden. Sikkert også af frygt for, at vi skulle ligne det hold, de mødte for to uger siden.
Kampen blev kortvarigt afbrudt af en baneløber i 9. minut, og der kom et nyt spilstop i 12. minut, da en skadet Jonny Evans måtte erstattes af Raphaël Varane.
Det blev desværre et langt spilstop, for samtidig var en tilskuer på Nedre C faldet om, men var heldigvis ved heldigvis ved bevidsthed, da vedkommende blev kørt ud på en båre efter behandling af læger og samaritter.
I gang efter længere spilstop
Spillet blev først genoptaget i 20. minut og stadig med et dominerende United-hold, som kombinerede godt og vandt de fleste dueller rundt om på banen.
Midt i halvlegen havde Elyounoussi et fladt indspil fra højre side, som Achouri var ved at nå, men Onana var først på den. Herefter fulgte endnu et kort spilstop på grund af en situation på Sektionen, som også krævede udrykning fra samaritterne.
Andet Højlund-mål efter boldtab og kontra
Da vi kom i gang igen, og alle havde mistet fornemmelsen for hvor mange effektive minutter, der egentlig var spillet, gik der kun et minut, før Vavro lidt inde på deres halvdel headede bolden lige hen til Fernandes, og så gik det stærkt.
Han sendte Garnacho afsted ned mod Grabara, som halvklarede hans afslutning, men Højlund var igen, hvor han skulle være og sendte let returbolden i tomt mål.
0-2 efter måske kun 20 minutters effektiv tid… uha-uha, det var ikke lige det, hovedparten af de 36.099 tilskuere havde sat næsen op efter!
Grabara afværgede chancer til 0-3
I minutterne efter målet kunne de også let have øget til 3-0. Først da Grabara mesterligt reddede et Højlund-kanonskud fra udkanten af feltet, og lidt efter da Maguire var tæt på at heade et hjørnespark ind, som Grabara også reddede.
Ellers havde det virkelig set sort ud, men okay… man ved efterhånden aldrig med vores comeback-hold!
Vi gav i hvert fald ikke op, men forsøgte at få gang i vores spil, men efter cirka ti minutter, der så ganske fornuftige ud, trak de igen kontra-kniven og rakte ud efter løvemad. Fernandes sendte Højlund afsted, men Diks pressede ham godt i løbet ind i feltet, og han kiksede afslutningen og skød forbi mål.
Rødt kort til Rashford
Men hvad var nu det? Nede i den modsatte ende lå Jelert og vred sig, og til manges overraskelse stod der VAR-tjek for rødt kort på storskærmen, og den litauiske dommer Rumšas blev kaldt ud til VAR-skærmen og besluttede sig for at udvise Marcus Rashford.
TV-billederne viste, at han i en kamp om bolden med Jelert stemplede ham hårdt på det nederste af benet med knopperne forrest, så foden nærmest vrikkede 90 grader rundt! Grimme billeder og egentlig mærkeligt, at Jelert kom på benene og kunne gennemføre kampen. Men meningerne var delte, for nogle fandt kendelsen soleklar, og andre at det højst var til gult.
Anyway – det gav os en åbning til at komme tilbage i kampen, og vi fik et frispark, som Diogo tog sig af, og inde foran mål snittede Fernandes bolden på egen overligger!
Udvisningen, træværket og en tillægstid på 15 minutter fyrede yderligere op under vores fans, som trods modgangen konstant råbte, sang og klappede spillerne frem – men uden koordinerede hop, og lad os huske at sige tak for det.
Reducering ved Elyounoussi
Belønningen kom i 45. minut, da Ankersen slog et langt indlæg i feltet, som Diogo elegant lagde ind til Elyounoussi, som sparkede bolden fladt i kassen uden chance for Onana.
Pludselig så det hele lysere ud, men vi fik lige en advarsel, da Fernandes for let blev spillet fri i højre side, men heldigvis var Vavro først på hans giftige indlæg tæt under mål, hvor Højlund lurede på et hattrick.
Diogo-udligning på straffe
Ellers var det os, der masede på, og syv minutter inde i tillægstiden eksploderede Parken i tro, håb og kærlighed, da Rumšas pegede på 11-meter pletten efter en eller måske ligefrem to gange hands af United-forsvaret!
Diogo prøvede at kontrollere et indlæg i feltet i duel med Varane og Maguire, og mens det nok var ”bold til arm” på franskmanden, så var det ”arm til bold” på Maguire, så dommeren var ikke i tvivl – og Diogo var sikkerheden selv, da han hamrede straffesparket fladt ind til højre for Onana, der gik til venstre.
Dog først efter, at Diks havde holdt vagt og forhindret Garnacho i nok engang at bruge pletten til at træne til pløjestævnet i Pladderballe. Argentineren var mildt sagt ikke populær i FCK-lejren bagefter, og man forstår dem, der mener at en så tydelig og bevidst usportslig optræden bør straffes hårdere end at sparke til en vandflaske.
Vi gik til pause med en helt ny tro på tingene efter en halvleg, der varede en time og bød på underholdning i verdensklasse, selv om vores spil nøgternt set var langt under vanlig standard – i hvert fald indtil Rashford så rødt.
Red ikke videre på bølgen efter pausen
Sidst vi mødtes, kom Eriksen på banen fra 2. halvlegs start, og denne gang blev han selv taget ud til fordel for Amrabat. Det kan måske undre med danske briller, men Ten Hag har nok tænkt, at der var mere brug for en kriger end en kreatør, når der ventede mindst 45 minutter i undertal.
Det virkede også fint i starten, for vi kom ikke godt ud til halvlegen og red slet ikke videre på den vilde bølge af begejstring fra tillægstiden i 1. halvleg.
Vores spil blev mere låst, og det var svært at se, hvem der havde nøglerne. United var også gode til at holde i bolden, så vi ikke kunne komme i gang med vores spil, og samtidig lurede de selvfølgelig på kontraer.
United foran igen på straffe
Efter ca. 20 ret begivenhedsløse minutter kom Roony på banen for Elyounoussi, og få minutter efter fik United den samme tilfældige håndsrækning, som vi nød godt af før pausen.
Under en Fernandes-dødbold i vores felt, sloges Lerager og Varane om at nå bolden, men i stedet headede Maguire den ned på Leragers arm, som efter et VAR-tjek blev vurderet til at være i en unaturlig position.
Bruno Fernandes eksekverede lige så sikkert som Diogo ved at tyre bolden op i krogen, mens Grabara gik modsat, og så var vi bagud igen…
2-3 kickstartede københavnsk comeback
Orri Óskarsson og Christian Sørensen afløste Diogo og Ankersen, og ikke længe efter målet fandt vi os selv og kom tilbage i kampen med fuld kraft og fornyet energi.
Med et kvarter igen etablerede vi et godt pres på United og sendte flere nye kræfter ind i form af Nicolai Boilesen og Jordan Larsson for Vavro og Achouri.
Fansene havde aldrig opgivet håbet og bar løverne frem, men med lidt mere coolness kunne United have lukket og slukket, da Grabara sendte en bold lige ud til Fernandes uden for feltet, men McTominay skovlede en god mulighed langt over mål.
United virkede pressede og stressede, vel vidende at de ti mand nu ville komme under voldsomt tryk, og så hjælper årtiers titler, traditioner og tårnhøje forventninger ikke et p.t. middelmådigt midterhold i Premier League - måske snarere tværtimod.
Lerager-udligning til 3-3
I United-målet slap Onana nærmest mirakuløst for et gult kort, da han konstant brugte længere tid på målspark end et gennemsnitligt Horsens-indkast i Bo Henriksen-tiden, men i 82. minut fik keeperen problemer med en hård tilbagelægning, og vi fik et billigt hjørne, som kostede United dyrt.
I første omgang førte det ikke til noget, men vi fastholdt angrebet, og fra hjørnet af feltet slog Falk et vidunderligt indlæg til bageste stolpe, hvor Lerager løb bagom Dalot og prikkede bolden ind til 3-3!
Wauw for et brag af en kamp – og det var ikke slut endnu!
Nu havde vi igen det berømte momentum, og det var ikke noget, vi fik foræret, men noget vi indædt jagtede med den der helt afgørende tro på tingene: der er altid en vej ud, og vi jagtede ikke vejen til en hæderlig uafgjort, men vejen til sejr.
Parken vidste det og kogte af begejstring, mens United-spillerne klyngede sig til det ene point. En skidt bold af Varane gav en stor mulighed, da energiske Roony opfangede den, og da Onana slog hans indlæg ud i feltet, fik Claesson en kæmpe chance, men ramte ikke bolden ordentligt.
Roonys sejrsmål - et ikonisk øjeblik
Men vi fastholdt trykket, og minuttet efter skete det! Maguire headede et Boilesen-indlæg ud i feltet, og bolden lå lige til Roonys venstreben – og bang, så hamrede han den i kassen, præcis som han havde drømt om og også forudsagt inden kampen: "Jeg kommer ind og scorer sejrsmålet!"
Højers Linfield-frispark i 1993… Zumas saksespark i 2001… Wilands redning mod Rosenborg… der har været mange ikoniske øjeblikke i Parken, og dette mål vil for evigt stå som et af de helt store øjeblikke. Ikke nødvendigvis for skønheden eller betydningen i forhold til titler, men fodbold er også følelser, og de var ubeskrivelige i de sekunder, hvor vi vendte 2-3 til 4-3.
Holdt stand i tillægstiden
Men det var jo ikke slut endnu, og United gik selvfølgelig til modangreb til allersidst, og det havde jo ikke været til at bære, hvis vi igen havde smidt det til allersidst. Men da de var tættest på med et Maguire-drøn på overkanten af overliggeren, var der frispark til os forinden, og sidste aktion blev et Fernandes-langskud, som Grabara i første omgang ikke holdt, men han var først på returbolden, og så var det slut.
Hvilken forløsning efter vores første tre skuffende resultater i gruppen! Midt i euforien skal vi også bare huske, at vi i dag havde meget af den medgang, man har brug for i disse kampe. Det skal vi bestemt ikke skamme os over, men det er altid godt at gemme et lille smil til det bliver gråvejr!
