FC Helsingør Akademi er de første, der udnytter vores nye Unisport-aftale
I midten af juni fortalte vi om den nye aftale, som F.C. København har indgået, så samarbejdsklubber kan købe adidastøj, udstyr m.m. udstyr via Unisport.
FC Helsingør Akademi er den første samarbejdsklub, som bruger den nye aftale, og de er glade for de nye muligheder, fortæller Peter Sørensen:
"Det gør en stor forskel for os at kunne benytte denne aftale, som kommer os til gode."
"Posten for spillertøj, træningstøj og udstyr er en del af vores budget, og her kan vi se en god mulighed for en forbedring af tilbud til vores medlemmer med kvalitet, service og generelt samarbejdsmuligheder indenfor alle de produkter som Unisport og adidas tilbyder,” siger Peter Sørensen.
Glæde at hjælpe i samarbejdsklubber
I F.C. København glæder kommerciel direktør Mikkel Grove Lindsted sig over, at den nye aftale skaber gør en forskel i bredde- og samarbejdsklubberne:
”Det er en af de vigtigste årsager til, at vi indgik et strategisk partnerskab med Unisport."
"Vi vil hjælpe vores samarbejdsklubber med at lave de bedst mulige aftaler, så de kan bruge flere ressourcer på at give bedre mulighederfor de unge piger og drenge, som løber og spiller fodbold."
"Det er dejligt, at vi nu ser de første klubber bruge muligheden, og vi håber at flere vil følge trop og udnytte det,” siger Mikkel Grove Lindsted.