![FA 2000 er nu en del af F.C. Københavns klubsamarbejde FA 2000 er nu en del af F.C. Københavns klubsamarbejde](/sites/default/files/styles/article_full/public/images/2025-02/250206_fa2000-samarbejdsklub-01.jpg?itok=LzCgn1Ox)
FA2000 ny samarbejdsklub i F.C. København
Det er med stor glæde, at F.C. København kan byde FA2000 velkommen blandt vores mange samarbejdsklubber.
Ud over at være vores naboer på Frederiksberg er det en af landets største fodboldklubber, som vi i forvejen har samarbejdet med om den årlige Fodboldfestival på Frederiksberg. Nu indtræder klubben også i vores omfattende klubsamarbejde med fokus på at udvikle og styrke fodbolden for drenge og piger.
Anders Hall, leder af F.C. Københavns Klubsamarbejde, siger om samarbejdet:
“Vi er utroligt stolte over at kunne byde FA2000 velkommen som officiel samarbejdsklub i F.C. Københavns Klubsamarbejde. FA2000 er en klub, der med sit stærke fokus på fællesskab og engagement i børnefodbolden gør en stor forskel i dansk fodbold.”
”Vi ser frem til at bidrage med vores viden og ressourcer til at understøtte og udvikle deres allerede gode arbejde i børneafdelingen. Med denne aftale ønsker vi at styrke klubbens trænere og frivillige gennem kurser og tæt sparring, så vi sammen kan skabe endnu bedre oplevelser for børnene på banen.”
”Samarbejdet handler ikke kun om vidensdeling, men også om at skabe en stærkere fodboldkultur og et netværk, hvor vi kan løfte børnefodbolden i København som helhed.”
”Vi glæder os til samarbejdet og til at tage næste skridt sammen med FA2000 i at skabe de bedste rammer for børnefodbold.”
FA 2000’s formand Tommy Burmeister Madsen udtaler:
“Børnefodbolden er hele fundamentet for vores klub. Vi ved, hvor vigtige disse år er for at sikre trivsel og fastholdelse i foreningslivet på den lange bane.”
”Derfor glæder jeg mig over, at vi med denne aftale får adgang til endnu mere viden og ekspertise på området. Det inkluderer kurser og opkvalificering af vores medarbejdere og ungtrænere, der sammen med vores mange forældretrænere er de bærende kræfter i vores børneafdeling.”
”Vi ser også frem til at blive en del af hele klubsamarbejdet og det store netværk af klubber. der har det fælles mål at forbedre børnefodbolden i Danmark.”
”Her vil vi som en af landets største klubber gerne bidrage og skubbe på den dagsorden til gavn for det store fællesskab, sådan at flere børn får positive oplevelser med fodbold.”
”Vi glæder os til at udvikle børnefodbolden i FA 2000 til nye højder og med F. C. Københavns viden og knowhow på området, og jeg er sikker på at vi går en spændende fremtid i møde.”
>> Læs mere om F.C. Københavns klubsamarbejde
![FA2000's og F.C. Københavns maskotter, Finte og Leo FA2000's og F.C. Københavns maskotter, Finte og Leo](/sites/default/files/styles/max_650x650/public/2025-02/250206_fa2000-samarbejdsklub-02.jpg?itok=87UKgSFf)
![FA2000's og F.C. Københavns maskotter, Finte og Leo FA2000's og F.C. Københavns maskotter, Finte og Leo](/sites/default/files/styles/max_650x650/public/2025-02/250206_fa2000-samarbejdsklub-03.jpg?itok=FGlaoIt1)