View over Parkens A-tribune

Kampdag: FCK-Randers FC

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvilken målmand har vi hentet i AC Horsens?

2. Hvilke to svenske spillere har vi hentet i danske klubber (Esbjerg og FC Nordsjælland)?

4. Hvem var den første FCK-spiller, der blev solgt til en udenlandsk klub?

5. Hvilke to spillere hentede vi i august 2019 i spanske klubber (Real Zaragoza og Malaga)?

5. Hvor spillede Dame N’Doye senest, inden Per Wind og Jesper Larsen spottede ham ved poolen i Østrig i sommeren 2018?

Dame N'Doye
Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


Claesson 100?
Viktor Claesson stod over i torsdags mod FCB Magpies, men er klar igen og kan dermed få sit 100 kamps-jubilæum, hvis han kommer på banen i dag.

Han har båret anførerbindet i ca. halvdelen af kampene (52) - kun to udenlandske spillere har båret FCK-anførerbindet oftere, Carlos Zeca (154) og Tobias Linderoth (85). Sidstnævnte er i øvrigt netop stoppet som cheftræner i VarbergS BoIS.

Zeca og Panathinaikos - samt Linderoths tidligere klub Elfsborg - er i øvrigt blandt vores mulige modstandere, hvis vi alle når til playoff i Conference League. UEFA trækker lod til playoff på mandag, inden vores to Q3-kampe mod Banik Ostrava.

Viktor Claesson
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Korte facts
Rasmus Falk er den af alle FCK-spillere, der har mødt Randers flest gange (21).

Vi har fået tre røde kort mod Randers, alle på udebane: Álvaro Santos, Victor Nelsson (nu Galatasaray) og Brandur Hendriksson (nu Fredrikstad FK).

For tredje gang i se seneste otte sæsoner, har vi vundet sæsonens første to Superligakampe. Sidste sæson vandt vi de fem første, og i 19/20 de syv første, hvilket er klubrekord.

I morgen for præcis et år siden mødte vi også Randers FC i Parken i 3. spillerunde, og også dengang var det tre dage inden vi skulle spille europæisk hjemmekamp mod et tjekkisk hold. Vi mødte Randers om lørdagen (4-0), og spillede tirsdag 0-0 hjemme mod Sparta Prag).

Mohamed Elyounoussi, som fylder 30 år i dag, debuterede i Randers-kampen 5. august 2023, da han afløste Elias Achouri i pausen. I den kamp fik Nicolai Boilesen også comeback efter 10 måneders skadepause, da han i 80. minut kom ind i stedet for Roony Bardghji (dog ikke på samme position...)

Nicolai Boilesen
Nicolai Boilesen fik comeback mod Randers i aug. 2023 efter 10 måneders skadepause. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Dommerne
Dommer: Michael Tykgaard
Linjedommere: Jesper Dahl og Esad Deronjic
Fjerdedommer: Sebastian Friis Aagerup
VAR & A-VAR: Jonas Hansen og Danny Kolding

Kort og karantæner
Karantæne og karantænefare: Ingen

TV og streaming
Du kan se kampen på TV2 SPORT X og TV2 Play (m/pakken Favorit + sport).

Svar på kampdagsquiz
1. Jesse Joronen (2018)
2. Fredrik Berglund (Esbjerg 2006), Pierre Bengtsson (FC Nordsjælland 2011)
3. Torben Piechnik til Liverpool i september 1992.
4. Pep Biel, Zaragoza, og Michael Santos, Malaga
5. Trabzonspor

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, OPTA/StatsPerform)