Neestrup: Det sidste kvarter blev for hektisk
"Vi startede fornuftigt de første ti minutter, uden at det var helt fantastisk, men det var godkendt. Men efter vi kom bagud, var der en mindre god periode, og da vi kom tilbage fra den mod slutningen af halvlegen, havde vi ikke helt det flow i spillet, som vi gerne ville," sagde Jacob Neestrup efter 1-1-kampen mod Randers FC.
"Vi indledte 2. halvleg godt, og jeg synes generelt, at vi løste det at spille i overtal udmærket, indtil der var spillet omkring 75 minutter."
"Men så var det som om, vi holdt op med at gøre det, vi havde gjort godt, og som også havde bragt os tilbage i kampen med udligningen, hvor vi egentlig havde dem i sækken. Men det sidste blev vi for hektiske, men selv om vi stadig fik sat noget godt op, så manglede den sidste kvalitet også i nogle af situationerne."
"Så set over hele kampen, svingede vores kvalitet for meget, og derfor synes jeg også, det var et lille skridt tilbage efter præstationen mod AGF. Men vi står med syv point for tre kampen, og så må vi tage den derfra," sagde Neestrup.