FCK og adidas følger op på 'FCK For Altid'-kampagnen til Verdens Hjertedag 2024
I forbindelse med Verdens Hjertedag (WHO) den 29. september, gentages succesen fra lanceringen af sæsonens hjemmebanetrøje. Dagen inden inviteres fans til FCK Fanshop, hvor de kan få en gratis og valgfri sundhedsscreening og det særlige hjerteprint på den nye hjemmebanetrøje. Markeringen er en del af kampagnen FCK for altid.
Initiativet følger op på succesen fra sommerens lancering af hjemmebanetrøjen, hvor fans fik mulighed for at blive screenet for helbredsproblemer, og herefter modtage et eksklusivt "FCK for altid"-tryk på den nye spillertrøje.
Målet er fortsat at minde F.C. Københavnerne om vigtigheden af at passe på helbredet, og gå til lægen, hvis de oplever symptomer. Ifølge hjerteforeningen lider omkring 1.000.000 danskere af forhøjet blodtryk, mens en tredjedel, ikke selv er klar over det*.
“Da vi satte teltene op, vidste vi ikke helt, hvad vi kunne forvente, men det var rørende at se køen af folk vokse i løbet af dagen. Vi er begejstrede over, at så mange fans benyttede lejligheden til at få en valgfri sundhedsscreening, og stolt viste hjemmebanetrøjen med det særlige FCK for altid-tryk frem, ” fortæller Mads Jefsen, Marketing Director i F.C. København.
Kom forbi Fanshoppen på lørdag
Den 28. september vil der i forbindelse med Verdens Hjertedag igen være telte ved FCK Fanshop, hvor fans kan få en gratis sundhedsscreening, og et kampagneprint på hjemmebanetrøjen. Det foregår fra kl. 12.00 til 15.00.
I alt er 676 F.C. Københavnere indtil nu blevet blevet screenet ved Fanshoppen, hvoraf ca. 35 personer blev henvist til egen læge for opfølgning indenfor 7 dage. Derudover blev yderligere ca. 140 personer (20-25 %) sendt til lægen inden for 4 uger på grund af resultater i gråzonen.
Ved at give denne mulighed igen, håber vi sammen med adidas at gøre opmærksom på et vigtigt emne og engagere fansene omkring dette. Både ved at tilbyde sundhedsscreening, men også ved at starte en vigtig samtale om sundhed.
Om Verdens Hjertedag
Verdens Hjertedag markeres hvert år den 29. september. Det er organisationen World Heart Federation der står bag. Mærkedagen skal sætte fokus på forebyggelse af hjertekarsygdomme gennem oplysning og aktiviteter, der fremmer sunde livsstilsvalg og tidlig diagnosticering.
Dagen er relateret til FN’s Verdensmål 3.4: Reducere for tidlig dødelighed forårsaget af ikke-smitsomme sygdomme med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling inden 2030, samt fremme mental sundhed og livskvalitet.
Fakta om hjertesygdomme i Danmark
*https://min.medicin.dk/Artikler/Artikel/37
*https://hjerteforeningen.dk/artikler/alle-artikler/disse-5-faktorer-star-bag-20-procent-af-alle-dodsfald/