Andreas Cornelius

Vejle-FCK: Dagen derpå

Kamp nr. 1.500
Vi havde et rundt kampjubilæum, da vi søndag kl. 18 gik på banen på Vejle Stadion til turneringskamp nr. 1.500 siden den allerførste mod Grasshoppers den 1. juli 1992.

Her har vi delt kampene op i blokke á 250 kampe for at give et indtryk af, hvor længe der er gået. I 00'erne er der gået fem år mellem hvert 250. kamp, mens det tog lidt længere tid i 90'erne, hvor vi spillede færre internationale kampe. Disse udgør (inkl. TOTO Cup og Royal League) ca. 20 % af alle FCK-kampe.

250 27.05.98 Aarhus Fremad-FCK 2-6
500 27.07.04 ND Gorica-FCK 1-2
750 09.05.09 FCK-FC Nordsjælland 3-1
1.000 27.08.14 Leverkusen-FCK 4-0
1.250 31.07.19 FCK-The New Saints 1-0
1.500 29.09.24 Vejle-FCK 1-2

Vi fik en sejr i kamp nr. 1.500. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Samme start-11 tre Superligakampe i træk
For første gang i tre år startede vi med det samme hold tre gange i træk i Superligaen. Sidst det skete var i august-oktober 2021, hvor de samme 11 startede i fem Superligakampe i træk (29.8 u Vejle, 12.9 u Randers, 19.9 h FCM, 26.9 u FCN, 3.10 h Viborg).

De 11 var Kamil Grabara - Kevin Diks, David Khocholava, Nicolai Boilesen, Victor Kristiansen - Lukas Lerager, Carlos Zeca - Jens Stage, Pep Biel, William Bøving - Jonas Wind.

I samme periode startede disse 11 også i to Conference League-kampe (16.9 u Slovan, 30.9 h Lincoln), mens vi roterede otte til den famøse pokalkamp i Nykøbing (22.), hvor vi tabte 0-3. Altså samme start-11'er i syv af otte kampe i perioden.

Muligheden for at fortsætte Superligastimen sluttede efter en times tid af Viborg-kampen den 3. oktober, da David Khocholava fik en advarsel, der udløste karantæne. Men hvad værre var, så endte kampen desværre også med, at Zeca blev korsbåndsskadet.

Desuden blev Victor Kristiansen skadet i den efterfølgende landskamppause, hvor han var med U21-landsholdet, og Jens Stage fik en mindre skade til træningen, så vi ændrede på fire pladser til den næste Superligakamp.

Holdfoto
De 11, der startede i syv ud af otte kampe i august-oktober 2021. Foto: Christian Boier, FCK Media


Kort om kampen
Andreas Cornelius scorede sit mål nr. 66 for løverne og nåede dermed op på lige så mange mål som Lars Højer - og har kun to mål op til Todi Jónssons 68 på tredjepladsen over All Time FCK-topscorere. Der er stadig et stykke vej til de to mest scorende, Dame N'Doye med 118 mål, og César Santin med 83.

Kevin Diks har nu scoret på sine ni første straffespark for FCK, og det har kun César Santin præsteret før, inden han brændte det tiende. Kevins to første var i straffesparks-konkurrence, og de syv seneste i selve kampen.

Diks har været involveret i FCK-mål i sine sidste fire Superligakampe - med tre mål (på straffe mod Brøndby, FCM og Vejle) samt en assist til Elyounoussis mål mod AaB.

FCK er det eneste hold, der har scoret i alle sine Superligakampe denne sæson.

Vejle havde i går tre afslutninger - deres laveste antal i denne Superligasæson.

>> Læs referat af Vejle-kampen her

Kevin Diks
Kevin Diks scorede på sit 9. straffespark i træk. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Kampstatistik

Kampstatstik Vejle-FCK

 

Kampstatstik Vejle-FCK


(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, danskfodbold.com, OPTA/StatsPerform)