Kampreferat: Vigtigt point på Benito Villamarin

De to hold
Neestrup skiftede tre fra Vejle-kampen i fredags, Huescas, Clem og Mattsson for Gocholeishvili, Delaney og Cornelius: Trott – Huescas, Gabriel, Hatzidiakos, Diks – Elyounoussi, Clem, Lerager, Robert – Mattsson, Claesson.

Betis skiftede fem fra deres seneste ligakamp og startede med Adrian – Ruibal, Llorente, Natan, Rodriguez – Cardoso, Altimira – Fornals, Ávila, Ezzalzouli – Bakambu.

Begge hold tabte deres første kampe i ligafasen til polske hold (vi til Jagiellonia, Betis til Legia) og havde derfor hårdt brug for point, og hvis ikke tre, så i hvert fald det ene.

Neestrup havde på forhånd understreget, at vi skulle være gode på bolden, når vi havde den, og det levede vi virkelig også op til denne aften – ikke kun i indledningen, men i kampen som helhed.

 

God FCK-start, inden Betis-drømmehug
Vi kom bedst ud med et højt og aggressivt pres mod et Betis-forsvar, der virkede noget usikkert, og derfor kom det som en kold spand vand i hovedet, da marokkaneren Abde Ezzalzouli i det ottende minut hamrede bolden i mål fra næsten 30 meters afstand.

Et flot skud, der skruede udad og ”brækkede”, inden bolden susede ind i målhjørnet, hvor Nathan Trott ikke kunne nå ud.

Men vi lod os ikke slå ud, og efter at Elyounoussi havde været lige ved at finde Robert efter et gennembrud i højre side, så var vi meget tæt på at udligne i 12. minut, da Gabriel headede et Mattsson-hjørne lige over mål fra kanten af målfeltet.

Betis havde nu bolden en del, og Cédric Bakambu blev spillet fri i venstre side af feltet og skød i sidenettet fra spids vinkel, men vi var hele tiden godt med i kampen.

Efter 18 minutter blev Elyounoussi hårdt bremset lige uden for deres felt, da Natan stak benet og bagdelen ud og ramte ham i maven. I ishockey havde det givet to minutter for body-checking, men den franske dommer Willy Delajod lod spillet fortsatte, mens Elyounoussi ømmede sig og endte med at kaste lidt op, før han kunne fortsætte.

Da havde Betis haft en farlig kontra, men først pillede Gabriel bolden fra dem i feltet, inden vi blokerede Pablo Fornals’ afslutning fra udkanten af feltet.

Balance: Presse uden at åbne op
Spillet bølgede frem og tilbage, og vi havde flere udmærkede opspil, men ”manglede det sidste” i nogle afgørende situationer. Og ”det sidste” var blandt andet modet eller viljen til at satse lidt mere i offensiven, end vi gjorde i kampen, men omvendt lå det i baghovedet og i de taktiske oplæg, at det var risikabelt mod et stærkt hold som Betis, hvis kampen blev for åben.

Så der var god mening med den balancerede tilgang, hvor vi havde mange lange angreb, som ikke altid førte til noget i feltet. Det så også ud til at frustrere dem engang imellem, og da vi rundede den halve time, sad vi rigtig godt på spillet.

Seks minutter før pausen brændte det dog lidt på, da Betis slog kontra, og Fornals fandt Ezzalzouli i venstre side af feltet, men han afsluttede ufarligt forbi. Fornals forsøgte også med et fladt skud uden for feltet, men Hatzidiakos generede ham så meget, at det gik et stykke forbi mål.

Alt i alt en klart godkendt præstation i første halvleg, selv om Ezzalzoulis drømmetræf i starten betød, at vi før eller siden skulle op og score.

Mattsson-dødbold - og kontroversiel situation
Muligheden kom i det første minut efter pausen, da Llorente hægtede Claesson uden for feltet, og det lignede, at det kun var 8-9 meter ude, men selv om dommeren stillede muren et par meter ind i feltet, så blokerede den for Mattssons forsøg.

Ti minutter efter pausen slog Gabriel en lang fremlægning til Mattsson, som løb bag om Llorente. Spanieren kastede sig ned for at prikke bolden fra ham, men ramte i stedet Mattssons læg med armen, så han mistede balancen og faldt. I FCK-lejren var spørgsmålet kun, om det var i feltet eller lige uden for, men i dommerlejren var svaret, at de slet ikke så en forseelse.

I stedet var Betis tæt på et par minutter senere, da Ezzalzouli strøg til baglinjen, men Trott blokerede hans flade indlæg med en forudseende fodparade, inden bolden nåede den helt fri Fornals tæt under mål.

Spillet bølgede frem og tilbage
Vi satte nu Delaney, Achouri og Jordan ind for Clem, Robert og Mattsson, og man kunne høre, at Betis-fansene ikke havde glemt, at der stod Sevilla FC på Delaneys fine CV. Betis satte også Hector Bellerin ind på højre back for anfører Aitor Ruibal.

Jordan fik kort efter en fin mulighed, da Lerager spillede ham godt fri i højre side af feltet, men han afsluttede for tæt på Adrián, der reddede uden de store problemer.

Betis svarede igen med en giftig kontra efter et københavnsk boldtab på midten, men Diks fik i sidste øjeblik foden på afslutningen fra Fornals, da Vitor Roque – indskiftet i pausen for Bakambu - spillede ham i højre side af feltet.

Fantastisk Trott-redning holdt os inde i kampen
Betis havde nu et vist overtag i en kort periode, hvor vi også satte Cornelius og Froholdt ind for Claesson og Lerager, og 20 minutter før tid var spanierne meget tæt på at komme foran.

Rodriguez gik med frem i venstre side og fik plads til at slå et cutback til den helt fri Fornals i udkanten af feltet, men Trott reddede med en fantastisk refleksredning.

Diks fik og udnyttede straffe
Men vi bevarede stadig roen og holdt os godt inde i kampen, og i 75. minut blev det belønnet med et straffespark. Diks gik med frem, spillede 1-2 med Cornelius, og i feltet kom Bellerin for sent med sin tackling, så han i stedet nedlagde Diks. Fløjten lød omgående, og at dømme efter Bellerins ansigtsudtryk var han mere ærgerlig end uenig.

Delaney stod længe med bolden, som om han skulle sparke, men planmæssigt overtog Diks bolden, ignorerede fuldstændig den vanvittige pibekoncert fra tribunerne og sparkede iskoldt bolden ind højt og hårdt til venstre for Adrian, der gik til højre.

Under sin jubel gav Diks lidt igen og tyssede på de rasende hjemmefans, og det svarede Betis-spillerne selvfølgelig igen på, så Fornals også indkasserede et gult kort, men uden at det ligefrem udviklede sig til håndgemæng.

Velovervejet FCK-hold
Udligningen fik ikke Betis til at satse hele butikken, og kampen var stadig lige og afvekslende og uden at nogen af holdene kom til flere chancer.

Noget var givetvis vores fortjeneste, for vi var stadig gode og velovervejede på bolden, når vi havde den, men måske ville de heller ikke risikere alverden nu med fare for endnu en københavnsk scoring.

Men de havde enkelte muligheder. I 87. minut nåede Llorente højest på et Betis-hjørne, men headede ufarligt lige på Trott, og lidt efter vendte Vitor Roque rundt i feltet og afsluttede, men også lige på Trott, og nærmere kom de ikke.

Efter tre tillægsminutter, hvor man mistænker at begge hold var OK tilfredse med det ene point, så fløjtede Delajod for sidste gang. Vi fik ikke de tre point, vi helst ville have haft efter, men vi fik det ene, som vi også var tilfredse med i den kamp, som på forhånd var vurderet til den på papiret sværeste i ligafasens seks opgør.