![](/sites/default/files/styles/article_full/public/images/2025-02/250208_agf-fck-10.jpg?itok=234CGtzf)
3-4-nederlag i Aarhus
En underholdende og tempofyldt træningskamp i Aarhus endte 4-3 til AGF efter københavnsk 3-0-føring ved pausen.
AGF kom aggressivt og dominerede indledningen, men efter Amin Chiakha scorede til 1-0 på vores første københavnske angreb, så sad vi fuldstændig på kampen.
Robert øgede efter 22 minutter på en flot gennemført kontra, hvor Jordan Larsson spillede ham helt fri i rette øjeblik, og kort før den halve time øgede Magnus Mattsson til 3-0 på et straffe begået mod Jordan.
AGF lagde også godt ud efter pausen, og denne gang fik de udbytte af presset, da Mikael Anderson først reducerede til 1-3 på straffe efter VAR-tjek og kort efter, da han midt i feltet bankede den ind til 2-3 uden chance for debuterende Diant Ramaj.
I løbet af 2. halvleg skiftede begge hold de fleste markspillere, og Viktor Claesson brændte ti minutter før tid en stor mulighed for at øge til 4-2, men i stedet blev det 3-3 i 86. minut, da Patrick Mortensen headede et hjørnespark i nettet - og i tillægstiden bankede Nicolai Poulsen ind til slutcifrene 4-3.
FCK-start-11:
Ramaj - Huescas, Gabriel, Hatzidiakos, Lopez - Larsson, Froholdt, Delaney, Robert - Mattsson, Chiakha
FCK-slut-11:
Ramaj - Diks, Hatzidiakos, Garananga, Meling - West, Clem, Németh, Achouri - Mattsson, Claesson
>> Se matchfacts, actionfotos m.m. på matchsite
En god træningskamp i godt tempo og med masser af intensitet markerede afslutningen på vinterens træningskampe, og nu tæller vi ned til torsdagens brag af en forårspremiere med en europæisk aften mod FC Heidenheim.
Vi glæder os til at se jer igen i Parken!