Over 33.000 klar til FCK-SJF: Stadig pladser på S12 Øvre

Der venter igen en flot kulisse i Parken ved sidste hjemmekamp i grundspillet søndag d. 9. marts kl. 18:00 mod Sønderjyske Fodbold, hvor tre tribuner allerede er fyldt, og der lige nu kun er ledige pladser på Sektion 12 Øvre samt VIP-pakker med spisning i eksklusive omgivelser.   

I forbindelse med kampen afholdes den traditionsrige Blue and White Banner Day, hvor vores samarbejdsklubber hyldes i Parken med hver klubs fane og repræsentanter langs banen fra hver af de 74 klubber. Medlemmer fra vores samarbejdsklubber er inviteret i Parken og har kunnet købe billetter til en rabatteret pris, hvorfra beløbet doneres til et formål, der skal løfte foreningslivet i København – dette både offenliggøres og overrækkes i forbindelse med kampen.

Stadig pladser på Sektion 12 Øvre

Det er fortsat muligt at blive del af den aktive stemning på Sektion 12 Øvre, hvor der er unummererede ståpladser for 145,- kr. til kampen. Man skal være fyldt 15 år for at stå på Sektion 12.

>> Find plads på Sektion 12 her

C-tribunen, A-tribunen og Familietribunen er fyldt 
Der er pt. helt udsolgt på langsiderne og Familietribunen. Der kan dog løbende og helt frem til kick-off blive frigivet pladser fra forhindrede sæsonkortholdere, abonnenter og partnere, hvorfor vi anbefaler at holde øje med billet.fck.dk frem mod kampdagen, hvis man ønsker at opleve kampen fra netop disse afsnit - Torsdag d. 6. marts forventer vi at kunne frigive et mindre antal langside-pladser fra partner-reservationer. 

VIP-billetter med spisning er også tilgængelige til kampen 
Eksklusive kampoplevelser med spisning og åben bar inden kampen kan bookes i to af Parkens eksklusive VIP-restauranter fra 999.- kr. inkl. moms. Læs mere og book Matchday Hospitality her.

Lad os sammen fylde Parken
Har du allerede styr på din adgang til kampen, men bliver forhindret i at benytte din plads, så hjælp os med at fylde Parken. Faste pladser og billetter kan nemt udlånes og frigives via. F.C. København-appen. Se guides mm. på: FCK.dk/fyldparken.