
FCK-Sønderjyske: Dagen derpå
Lidt højere tilskuersnit i Grundspillet
Søndagens udnyttelse af kort og billetter blev ikke så høj, som vi havde håbet, men 28.922 er stadig et flot tilskuertal, som løftede gennemsnittet til 27.551 for vores 11 hjemmekampe i Grundspillet. Sidste sæson var den 26.928, så det er steget ca. 2,3 %.
Det var vores næstbedst besøgte Sønderjyske-hjemmekamp, overgået af 33.215 til sæsonafslutningen i 2013, som i øvrigt også endte 1-1.

Clem: Irriterende følelse
"Det er en irriterende følelse at stå med her bagefter, for det skal give tre point, når vi spiller i Parken. Så det var ikke godt nok, det var en præstation der var langt fra skiven."
"Vi kom ud med et fint udtryk, men blev for passive efter målet, og det straffer alle hold, når man dropper nogle procent. Siden skabte vi ikke nok, og det er klart, at når de har et fint resultat for dem, så kommer de til at forsvare, men det skal vi være bedre til at nedbryde."
"Vi skal kunne komme i nogle bedre situationer i forhold til at sætte hinanden bedre op, men også være skarpere, når vi så kommer i de situationer, for jeg synes, der er nogle situationer hvor vi er nogle okay steder på banen, men ikke får sat det sidste godt nok op."
>> Neestrup: Ramte ikke det niveau vi skulle

Carlsberg Man Of The Match
Victor Froholdt fik for anden kamp i træk - og for tredje gang i forårets fire hjemmekampe - prisen som Carlsberg Man Of The Match.
Rasmus Falk strøg mod toppen af listen efter sit meget populære comeback i 2. halvleg - hans første kamp i Parken siden Kilmarnock-kampen 15. august - men Froholdts førsteplads var aldrig i fare, og han fik ca. 45 % af stemmerne foran Viktor Claesson og Rasmus Falk, der hver fik ca. 18 %.

Kampstatistik

