Jacob Neestrup

Neestrup: Vi ramte ikke det niveau vi skulle

"Vi fik en rigtig god start på kampen med Claessons tidlige mål, men det udnyttede vi ikke i dag," sagde Jacob Neestrup efter 1-1-kampen mod Sønderjyske. 

"Vi ramte ikke det niveau vi skulle og skabte slet ikke chancer nok, og i stedet inviterede vi dem ind i kampen igen ved ikke at forsvare ordentligt de gange, hvor vi havde brug for det, og det var også det, som gav dem et alt for nemt mål."

"I 2. halvleg trykkede vi mere og mere på, men det handler ikke om at trykke modstanderen i bund uden for feltet, men inde i feltet, og det var vi ikke dygtige nok til i dag, og det var vi i øvrigt heller ikke i Aalborg for en uge siden."

"Alligevel endte vi jo med at skabe et par chancer, som kunne have givet os en 2-1-sejr, men det havde ikke ændret på, at præstationen ikke var god nok."

"Vi har spillet andre kampe herinde, hvor vi skabte masser af chancer uden at kunne udnytte dem, men det var ikke problemet i dag. I dag spillede vi uafgjort, fordi præstationen ikke var til mere," sagde Jacob Neestrup.