0-0 i Prag
Tæt, fysisk intenst og chancefattigt - det var det generelle indtryk af kampen på den udsolgte Eden Arena i Prag, hvor de to holds fans leverede en flot, europæisk lydkulisse.
Spillemæssigt levede kampen ikke helt op til kulissen, men spændingen var intakt lige til det sidste i denne nøglekamp i gruppen.
>> Kom til topbrag i Telia Parken
Boilesen måtte udgå allerede før pausen med en skade og afløses af Bengtsson, men defensivt stod vi stærkt i kampen og holdt langt hen i 2. halvleg Slavia fra store chancer. På en farlig tjekkisk dødbold på kanten af feltet måtte Stephan Andersen dog lige vise klassen.
Selv om han ikke blev sat på de store prøver, var Slavia dog mest offensive i aften, mens det kneb mere for os at sætte spillet, når vi kom op på deres halvdel, hvor vi kampen igennem havde for mange boldtab.
Med resultatet er brugbart i den tætte gruppe, hvor Bordeaux også tog point fra Zenit ved at spille 1-1.