Torkil Fosdal, FCK.DK
2-0 og rolig debut for Kaminski
23/09 2015 20:50
Tidlig føring på Santander-hovedstød
Ståle og trænerteamet havde blandet kortene lidt i forhold til Alka Superliga-kampene, og det gav bl.a. debut til Thomas Kaminski i målet, mens faste folk som Stephan, Augustinsson, Kvist, Delaney og Nicolai fik en pause.
De 11 udvalgte viste da også tidligt, at de var et niveau over nedrykkerne fra Slagelse, der nu ligger sidst i Bet 25 Liga. Og allerede efter syv minutter bragte de sig i front, da Kusk slog et indlæg mod bageste stolpe, hvor Santander med et hårdt og velplaceret hovedstød headede bolden forbi Thomas Mikkelsen.
Fem minutter senere fik paraguyaneren mulighed for at tage et direkte frispark en halv snes meter uden for feltet, men denne gang endte bolden kun i sidenettet. Men der skulle komme flere chancer…
Flere bud efter 2-0-målet før pausen
Midt i halvlegen sendte Santander således Cornelius helt alene igennem, men desværre prellede hans afslutning af på træværket. Minuttet senere fik Kusk en stor skudchance efter Toutouh havde ført bolden frem, men denne gang nåede Thomas Mikkelsen ned og afværge.
Bare tre minutter senere var det tæt på et vestsjællandsk selvmål, da Høgli brød godt igennem i venstre side og sendte en flad bold ind foran, men den blev ekspederet på den gale side af stolpen - set med FCK-briller. Kort efter den halve time fik Remmer også en god skudmulighed i feltet, men siden slappede løverne lidt for meget af og tillod hjemmeholdet at komme mere frem på banen. Eller bare frem, for hidtil havde de ikke gjort meget væsen af sig.
Men de sidste 10-15 minutter blev en mere lige affære, hvor FCV også fik sendt et par langskud afsted, men selv om det brændte lidt på engang imellem, var chancerne ikke så store, at Kaminski blev tvunget til at vise klassen.
Corner med fjerde mål i fire kampe
Efter pausen strammede vi grebet igen, og efter få minutter havde Santander et forsøg, der blev rettet af og prellede af på overliggeren, hvorefter Corner optimistisk men forgæves prøvede at sakse returbolden ind. Der var dog længere mellem chancerne end før pausen, og vi skal hen til midt i halvlegen før Toutouh tæt under mål var lige ved at få hovedet på et hjørne, der blev snittet videre.
Kvist kom ind for Remmer på den centrale midtbane, og vi kontrollerede fortsat spillet fint, men manglede de sidste ryk og afleveringer i at komme frem til chancerne i åbent spil. Dog ikke i det 76. minut, hvor Kusk med en godt set pasning spillede Corner alene igennem, og han chippede køligt bolden over Mikkelsen til sin fjerde scoring i fire kampe.
Længe ventet Bashkim-comeback
Dermed var kampen også helt afgjort, for vestsjællænderne havde ikke meget mere at komme med. Fem minutter før tid fik Bashkim sit længe ventede comeback, da han afløste Santander og høstede et bragende bifald for de fremmødte FCK-fans.
Brandur kom også ind for Kusk, men det var Amartey, der var nærmest ved at øge, da han dundrede et langskud mod mål. Mikkelsen tog dog godt for sig, og Bashkim prøvede forgæves en akrobatisk afslutning mod den hårde returbold.
2-0 og færdigt arbejde foran bare 1.493 tilskuere på Harboe Arena Slagelse.
Holdet: 28 Thomas Kaminski – 22 Peter Ankersen, 25 Mathias Zanka Jørgensen (anf.), 15 Mikael Antonsson, 2 Tom Høgli – 17 Kasper Kusk (85.: 36 Brandur Hendriksson), 20 Christoffer Remmer (66.: 6 William Kvist), 18 Daniel Amartey, 24 Youssef Toutouh – 19 Federico Santander (85.: 9 Bashkim Kadrii), 9 Andreas Cornelius
Ikke benyttet: 1 Stephan Andersen, 3 Ludwig Augustinsson, 7 Benjamin Verbic, 10 Nicolai Jørgensen.