TK skifter med øjeblikkelig virkning
15/07 2008 19:20
F.C. København er i dag nået til enighed med FC Nordsjælland om en omgående transfer af landsholdsspilleren Thomas Kristensen. Mandag offentliggjorde F.C. København, at ”TK” først ville tiltræde hos Byens Hold den 1. januar, men klubberne er nu alligevel nået til enighed om et øjeblikkeligt skifte.
Thomas Kristensen tager med den øvrige trup til Nordirland onsdag morgen, og F.C. København forsøger i øjeblikket at få den talentfulde midtbanespiller spilleberettiget til kampen torsdag mod Cliftonville. Thomas Kristensen får rygnummer 16.