Glimrende træningslejr

Glimrende træningslejr

Søndag morgen drager F.C. København spillere og ledere hjem til København efter en uges ophold i den østrigske by Bad Radkersburg. En uges træningslejr er vel overstået med to gode træningskampe og masser af træningspas. På torsdag er det for rigtig alvor, når sæsonen skydes i gang med UEFA Cup-kampen mod Cliftonville. Spillere og trænere har dog fået en rigtig god optakt til torsdagens kamp.

 

- Det har været en glimrende træningslejr, hvor alt har været perfekt. Træningsbaner, maden og de generelle faciliteter har været helt i top. Samtidig har vi fået de nye unge integreret i truppen, og sammenholdet er stærkt kan man mærke. Vi har haft det godt hernede, sagde Ståle Solbakken efter lørdagens kamp mod Hertha Berlin, inden turen gik tilbage til hotellet, hvor der overnattes før truppen drager til Wien søndag morgen for at flyve til København, hvor holdet lander ved 13-tiden.

 

Mandag er der træning klokken 11.00 på Nummer 10.

 

 

Hotellet, træningsfaciliteterne og maden har alt været i topkvalitet...
Foto: FCK.DK / Daniel Rommedahl