Jesper Grønkjær er en af de største profiler, vi har haft i klubben - og i dagens julekalender-låge kan du åbne og se hans første mål for F.C. København - læs meget mere herunder:
Det første faldt på Farum Park søndag den 16. Juli 2006, hvor 1.137 tilskuere overværede en Liga Cup-trekantturnering mellem os, Brøndby og Viborg. Det skulle have været en turnering mellem nr. 1, 2 og 3, men OB’s bronzevindere var optaget af TOTO Cup, og derfor fik viborgenserne pladsen.
Hvert hold mødte hinanden i en enkelt halvleg, og vi indledte mod Viborg, der kom foran, inden Michael Silberbauer udlignede - og Grønkjær blev to minutter før tid matchvinder med en hård inderside-scoring.
Mens vi mod Viborg stillede i stærkeste opstilling, blev der skiftet meget ud til halvlegen mod Brøndby, som de vandt 1-0.
Grønkjærs første officielle scoring (vi regner ikke de to Liga Cup-halvlege for officielle kampe) faldt pudsigt nok også mod Viborg, da vi vandt 3-1 deroppe den 5. August 2006. Det var Grøns femte kamp for Byens Hold. Fredrik Berglund blev i øvrigt noteret for sin første FCK-scoring i den kamp, og det var også hans femte kamp.
Musik: Upright Music ©