Dagens gyldne gensyn er fra sommeren 2010, hvor vi tog hul på det, der endte som en supersæson i Champions League - Men det kunne være gået meget anderledes hvis ikke Dame N' Doye var dukket op og scoret til 3-2 mod BATE Borisov i kvalifikationskampen i august. Se det hele her - og læs hele baggrunden herunder:
Vi er nået til sæsonen 2010/11, der skulle vise sig at blive vores mest succesfulde nogensinde med et suverænt mesterskab og avancement fra gruppespillet i Champions League efter store præstationer mod Rubin Kazan, Panathinaikos og Barcelona.
Som mange nok husker, var det dog tæt på, at vi slet ikke var nået så langt. Og her tænker vi ikke engang på, hvor tæt vi egentlig var på at ryge ud til Rosenborg i play off-runden. Vi slap nådigt med 1-2 deroppe, og trods et hav af brændte chancer førte vi “kun” 1-0 hjemme, da Johan Wiland kort før tid refleksreddede et Roar Strand-skud op på overliggeren! En af mange “mindeværdige marginaler”!
Eller hvad nu, hvis vi slet ikke havde nået play off-runden? Dagens julekalender-låge minder os om, at vi også først skulle gennem et par nervepirrende 3. runde kval-kampe mod BATE Borisov. En lodtrækning, som Ståle kaldte den værst tænkelige, men en fin præstation gav os 0-0 ude i den første kamp. Efter en halv times tid af returkampen så det rigtig godt ud, set med danske briller, men alligevel fik Ståle (med egne ord) checket at både hans hjerte og pacemaker virkede den aften! Det blev nemlig ubehageligt spændende lige til det sidste mod hviderusserne, som forinden kun havde tabt to af 14 europæiske udekampe (til Benfica og Real Madrid)!
Vi klarede skærene, men med 3-3 skulle vi have spillet kval-kampe om at komme i Europa League, og så havde kapitlet om 2010-11 nok set lidt anderledes ud i historiebogen.
Musik: Upright Music ©
Vi er nået til sæsonen 2010/11, der skulle vise sig at blive vores mest succesfulde nogensinde med et suverænt mesterskab og avancement fra gruppespillet i Champions League efter store præstationer mod Rubin Kazan, Panathinaikos og Barcelona.
Som mange nok husker, var det dog tæt på, at vi slet ikke var nået så langt. Og her tænker vi ikke engang på, hvor tæt vi egentlig var på at ryge ud til Rosenborg i play off-runden. Vi slap nådigt med 1-2 deroppe, og trods et hav af brændte chancer førte vi “kun” 1-0 hjemme, da Johan Wiland kort før tid refleksreddede et Roar Strand-skud op på overliggeren! En af mange “mindeværdige marginaler”!
Eller hvad nu, hvis vi slet ikke havde nået play off-runden? Dagens julekalender-låge minder os om, at vi også først skulle gennem et par nervepirrende 3. runde kval-kampe mod BATE Borisov. En lodtrækning, som Ståle kaldte den værst tænkelige, men en fin præstation gav os 0-0 ude i den første kamp. Efter en halv times tid af returkampen så det rigtig godt ud, set med danske briller, men alligevel fik Ståle (med egne ord) checket at både hans hjerte og pacemaker virkede den aften! Det blev nemlig ubehageligt spændende lige til det sidste mod hviderusserne, som forinden kun havde tabt to af 14 europæiske udekampe (til Benfica og Real Madrid)!
Vi klarede skærene, men med 3-3 skulle vi have spillet kval-kampe om at komme i Europa League, og så havde kapitlet om 2010-11 nok set lidt anderledes ud i historiebogen.
Musik: Upright Music ©
