Dagens gyldne gensyn er med en 'glemt' kamp fra 2011/2012, hvor vi på vejen mod pokalsejren i den sæson afgav hjemmebanen til Brøndby i 4. runde - og så vandt 3-0 derude alligevel! Se det her og læs baggrunden bag herunder:
I efteråret 2011 trak vi Brøndby på hjemmebane i pokalturneringens 4. runde, som var programsat til 27 oktober. Uheldigvis lå spilleterminen meget tæt på, at Telia Parken var optaget af koncerten “Sensation - Innerspace” den 29. oktober - men det var en kalkuleret risiko, man havde taget lang tid i forvejen, da koncertkalenderen blev lagt, sagde Anders Hørsholt, da det stod klart at der måtte findes et andet spillested.
Så sent som den 13. oktober var løsningen at spille kampen i Gladsaxe Idrætspark, men det viste sig at give nogle problemer, så efter mange overvejelser afgav vi i stedet hjemmebanefordelen til Brøndby. Ikke nogen nem beslutning, fortalte Anders Hørsholt til FCK.DK:
- Det var meget vigtigt for os at få fanklubben med på råd omkring afgivelsen, da vi ved at opgørene mod Brøndby IF betyder utrolig meget for vores fans og tilskuere. Vi har været igennem adskillige løsningsforslag, blandt andet en afvikling på Gladsaxe Stadion, men en manglende sikkerhedsgodkendelse og krav om afvikling af kampen senest klokken 13.30 gjorde, at valget i sidste ende stod mellem at afgive hjemmebanefordelen eller spille kampen foran 1500 tilskuere på Østerbro Stadion.
Til kampen skiftede cheftræner Roland Nilsson seks mand i forhold til den seneste Superliga-kamp, og holdet løste opgaven til punkt og prikke og sørgede med en klar 3-0-sejr. Dermed lykkedes det for første gang siden 1992 at besejre de blå-gule i pokalen efter fem nederlag og én uafgjort.
Samtidig tangerede Dame N’Doye Todi Jónssons scoringsrekord for klubben, da han scorede sit mål nr. 68 for løverne. Og der kom 14 mere på kontoen, inden han forlod klubben.
En måned senere slog vi de senere mestre fra FC Nordsjælland ud, og SønderjyskE blev med en del besvær elimineret i semifinalerne, inden vi sikrede pokalen med en 1-0-sejr over AC Horsens.
Musik: Upright Music ©