Bag dagens låge i FCK TVs julekalender gemmer sig en historisk kamp fra 2013, da Cesar Santin slog klubrekorden for flest mål for løverne - i en vild pokalkamp mod OB, som vi vandt 4-3! Se det her og læs mere herunder:

Efter at have slået Hvidovre i 3. runde af pokalen trak vi OB hjemme – midt i et travlt efterår med Champions League-gruppespil, hvor Ståle netop havde overtaget som træner efter Ariël Jacobs. Ståle havde skiftet hele ni spillere ud i forhold til weekendens Superliga-kamp, mens OB kom med samme hold på nær én skadet spiller.

Måske bidrog det til, at fynboerne startede som lyn og torden og førte 2-0 efter mindre end 20 minutter! Det er ikke hverdagskost for løverne. Det er det heller ikke at vende 0-2 til sejr… det var tidligere kun sket to gange gennem årene. Men denne aften blev det alle gode gange tre og dermed i øvrigt også vores sejr nr. 500 gennem tiderne.

Der blev såmænd også sat målrekord i denne kalenderlåge-kamp. I går viste vi Dame N’Doyes mål nr. 68 for klubben, da vi bankede Brøndby 3-0 i pokalen i sæsonen 2012-13 – det var en tangering af Todi Jónssons målrekord. Denne aften var César Santin anden scoring hans mål nr. 83 og dermed overhalede han N’Doye, der var nået op på 82, inden han forlod klubben i sommeren 2013.

Det blev kun til ét mål mere i FCK-karrieren for César Santin - det faldt en måneds tid senere hjemme mod AC Horsens efter bare 37 sekunder og var dermed FCK’s hurtigste mål nogensinde.

Musik: Upright Music ©