Hákon Arnar Haraldsson

4-1-sejr i testkampen mod Hvidovre

Efter Hvidovre-føring ved pausen fik løverne gang i målscoringen efter pausen og endte med at vinde vores første træningskamp på dansk græs med 4-1.

Vi startede med disse 11: Grabara - Ankersen, Vavro, Khocholava, Sørensen - Falk, Stamenic, Claesson - Jóhannesson, Cornelius, Daramy.

Christian Sørensen
Christian Sørensen - venstre back i de første 45 minutter. Foto: Anton Malkov, FCK.DK


Vi fik en fin start på kampen og skabte flere gode chancer, og blandt andet havde Claesson et stolpeskud, men efter Hvidovre om foran midt i halvlegen, havde vi ti dårlige minutter, inden vi sluttede halvlegen godt af.

Målet blev sat ind af Tobias Thomsen efter en kontra, hvor gæsterne fik for god plads til at føre bolden frem, og de havde også et par chancer mere i den periode, hvor de dominerede.

Mohamed Daramy
Mohamed Daramy i aktion i 1. halvleg. Foto: Anton Malkov, FCK.DK


Inden pausen havde Falk dog også en stor chance, inden han og ni andre forlod banen til fordel for ti nye. Kun Vavro fortsatte efter pausen, hvor holdet var: Johnsson - Diks, Vavro, Lund, Jelert - Lerager, Clem, Haraldsson - Roony, Oskarsson, Diogo.

Hákon havde allerede efter få minutter et nærgående forsøg, og i 58. minut satte han foden på en fin bold fra Elias Jelert og udlignede til 1-1.

Bare fire minutter efter lavede han et virkelig flot mål, da Lerager spillede ham helt fri, og han lobbede bolden over den fremstormende Hvidovre-keeper, Filip Djukic, og bragte os på 2-1.

I 69. minut kom Lerager selv på tavlen, igen efter fint forarbejde i venstre side af Jelert og Diogo, og Lerager dundrede bolden op i det fjerne kryds til 3-1.

Diogo scorede sit første FCK-mål, da Orri blev fældet i feltet i 83. minut, og portugiseren ekskverede sikkert fra 11-meter pletten.

Diogo Gonçalves
Diogo Goncalves kom på tavlen fra 11-meter pletten. Foto: Anton Malkov, FCK.DK


Da havde U19-stopperen Aksel Halsgaard afløst Vavro, og kort før tid kom Oscar Højlund også ind, da Valdemar Lund forlod banen i utide.

"Vi startede og sluttede 1. halvleg godt, men havde et udfald i ti minutter efter deres mål, og efter pausen rammer vi det niveau, som vi skal have," sagde Neestrup.

"Spillerne prøvede meget af det, vi gerne vil have, og noget lykkedes bedre end andet, så det var lidt op og ned som det ofte er i de her kampe. Men de her kampe lever lidt sit eget liv, så man skal ikke lægge for meget i dem."

"Det handlede igen i dag om, at alle skulle have spilletid, og det betød f.eks., at en spiller som Isak igen spillede på kanten, for konkurrencen er hård om pladserne. I dag så vi igen Diogo på venstre kant, ligesom i Leverkusen, men han skal også spille i højre på et tidspunkt," sagde Neestrup.

Næste testkamp venter allerede på mandag kl. 13.30, når AGF kommer på besøg til en kamp, der er aftalt til 2 x 45 minutter plus en tredje halvleg af en ikke nærmere aftalt varighed.

Hákon Arnar Haraldsson
Hákon Arnar Haraldsson blev dobbelt målscorer. Foto: Anton Malkov, FCK.DK