
Fjerde Hvidovre-test på to år
I dag spiller vi årets anden træningskamp efter “premieren” i Leverkusen forrige søndag, og du kan streame dagens opgør mod Hvidovre IF kl. 14.30 her på fck.dk.
Der er også fri adgang til at overvære kampen på Nummer 10's bane 3 - men vi beder alle respektere adgangsforholdene, for der er kun adgang via den lille vej langs K.B. Hallen.
Det er Hvidovres tredje træningskamp i år:
- 11. januar: u 2-3 Lyngby Boldklub
- 14. januar: u 0-3 AB
- 22. januar: u 1-4 Brøndby IF
Cheftræner Per Frandsen har naturligvis skiftet flittigt ud i kampene, og det kan vi nok også forvente i dag. Det samme gælder for vores vedkommende - Jacob Neestrup udtalte i går, at ligesom i Leverkusen er planen, at nogen skal spille 45 minutter og andre 60 minutter.
Tidligere møder
Det er snart 30 år siden vi første gang mødte Hvidovre i en pokalkamp den 14. marts 1993, hvor vi vandt 4-0.
Siden har vi mødtes en del gange i Superliga, pokal og træningskampe, og de seneste to år har vi spillet tre træningskampe mod de rød-blå.
Her er vi blevet godt matchet hver gang, og det ser vi også frem til i dag.
- 15.01.22 h 2-2 (Kamil Wilczek og Nicolaj Thomsen)
- 24.06.22 h 1-1 (Pep Biel)
- 19.01.22 h 3-1 (Orri Óskarsson, Hákon Arnar Haraldsson, Pep Biel)


