9. Michael Mio Nielsen
Mio var om nogen en klubmand. Han kom til F.C. København efter de første guldmedaljer var i hus. Han tilbød at spille som amatør, indtil klubben var blevet overbevist om hans kvaliteter som arbejdsmand og indpisker. Udover at være general og anfører i klubben har Mio også æren af at være den spiller der har spillet flest kampe for F.C. København. Hele 284 kampe blev det til inden Mio takkede af og indstillede karrieren.
8. Peter Møller
Peter Møller kom til klubben som topscorer i Superligaen i 1993, men nåede aldrig at få den helt store succes. Efter et udlandsophold i FC Zürich skiftede angriberen til Brøndby IF, hvor han lavede mål på samlebånd. Det førte blandt andet spilleren til PSV Eindhoven og spanske Oviedo før han returnerede til Danmark og F.C. København. Mange FCK-fans rynkede på næsen over hans skifte til Byens Hold, men ”Nummer 32” lukkede hurtigt munden på selv sine værste kritikere og leverede indtil hans karrierestop i vinters, mange prisværdige kampe.