AaB’s sæson indtil videre
29/11 2014 21:33
Størst nordjysk succes i Europa
De forsvarende danske mestre må se sig placeret på 5. pladsen i Superligaen, en placering der måske havde været OK, hvis afstanden til toppen ikke var så stor – men da AaB har hele 16 point op til FC Midtjylland på 1. pladsen, skal man nok være meget optimistisk AaB-fan, hvis man tror på, at AaB kan genvinde titlen.
AaB mødte i den forgangne weekend FC Midtjylland i Herning, og selvom AaB i store del af kampen gjorde det fornuftigt, vandt FC Midtjylland alligevel en sikker 2-0 sejr. Sylvester Igboun scorede til 10 efter 27 minutter og fem minutter før pausen gjorde Marcos Ureñe det til 2-0.
Men hvor AaB ikke har haft den ønskede succes i Superligaen, har de til gengæld leveret varen på den europæiske scene. AaB tabte godt nok 0-6 til Steaua Bukarest i den første kamp, men har siden da vundet tre ud af fire kampe, senest en 1-0 sejr mod førnævnte Steaua Bukarest. De tre sejre betyder at AaB inden gruppens sidste kamp ligger på 2. pladsen med ni point. AaB kan derfor selv afgøre deres videre avancement fra gruppen, det kræver blot en udesejr over gruppens bundprop, portugisiske Rio Ave, i den sidste kamp. AaB går ligeledes videre, hvis Dynamo Kiev på udebane tager point fra Steaua Bukarest.
I DBU Pokalen er AaB, i lighed med F.C. København, klar til 5. runde – også kendt som kvartfinalerne. AaB har indtil videre besejret Vejle BK med 1-0 og senest Odder IGF med 4-2. Odder IGF fik undervejs presset AaB, og var endda foran 1-0 og nåede at få 2-2 inden pausen – men i 2. halvleg sikrede Henrik Dalsgaard og Anders K. Jacobsen AaB den forventede sejr.
AAB’S TRUP
Den nordjyske trænerstab har udtaget denne trup til lørdagens kamp:
Nicolai Larsen, Kenneth Emil Petersen, Donny Gorter, Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Nicklas Helenius, Mathias Wichmann, Anders K. Jacobsen, Søren Frederiksen, Henrik Dalsgaard, Kasper Risgård, Carsten Christensen, Nicolaj Thomsen, Frederik Børsting, Rasmus Thelander, Viktor Ahlmann, Jannik Pohl, Andreas Bruhn, Jakob Blåbjerg og Kasper Pedersen.
AaB’s matchvinder fra torsdagens Europa League kamp mod Steaua Bukerest, Thomas Enevoldsen, sidder udenfor med karantæne søndag aften, mens Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson, Gilli Sørensen, Mathias Thrane, og Lukas Spalvis.alle er på skadeslisten.
TOP-3, Mest benyttede AaB-spillere i Superligaen 2014/15:
Nicolai Larsen, 15 Superligakampe, 1.350 minutter
Kenneth Emil Petersen 14 Superligakampe, 1.260 minutter
Anders K. Jacobsen, 15 Superligakampe, 1.195 minutter
AaB har benyttet sig af 24 spillere i denne Superligasøson. Det tilsvarende tal for F.C. København er 21 spillere.
AAB’S TOPSCORERLISTE (SUPERLIGAEN)
4 mål, Anders K. Jacobsen
3 mål, Nicklas Helenius
Derudover har Andreas Bruhn, Mathias Wichmann, Henrik Dalsgaard, Søren Frederiksen, Patrick Kristensen, Kenneth Emil Petersen og Kasper Risgård alle scoret et Superligamål.
FORDELING AF SUPERLIGAMÅL
AaB har scoret 15 Superligamål i denne sæson. De 15 mål er fordelt på seks mål (40 %) i 1. halvleg og ni mål (60 %) i 2. halvleg. Nordjydernes keeper er blevet passeret 12 gange, fordelt 7-5 på hver sin side af pausen.
SELVMÅL (SUPERLIGAEN)
AaB har ikke lavet nogle selvmål i denne sæson, men har nydt godt af et enkelt selvmål – og det et meget vigtigt et. I 12. spillerunde lignede det meget længe 0-0 i udekampen mod FC Nordsjælland, men i 90. minut lavede nordsjællændernes Pascal Gregor selvmål og sikrede dermed AaB en 1-0 sejr.
STRAFFESPARK, KORT OG CLEAN SHEETS (SUPERLIGAEN)
Tildelte straffespark til AaB: 2 (Nicklas Helenius har scoret mod FCM og FCK)
Straffespark begået af AaB: 1 (Emil Scheel scorer for Silkeborg IF)
Røde kort til AaB-spillere: 0
Strafpoint: 127 (placerer AaB på 7. plads, FCM #1 med 222 strafpoint)
Clean sheets AaB: 7 (47%)
Statistik i samarbejde med danskfodbold.com