Efter en velfortjent juleferie var spillerne mandag tilbage på KBs anlæg. Klokken 14.00 løb spillerne en tur rundt om Damhussøen. Efter ca. tre kvarter var spillerne tilbage på anlægget. Efter et bad blev der kaldt til møde, hvor Ståle Solbakken for første gang skulle indvie spillerne i sine idéer for fremtiden.

Inden mødet snakkede FCK.DK med fysisk træner Anders Storskov om truppens forfatning:

- Alle spillere er fit for fight. De spillere der inden pausen havde nogle småskavanker har alle fået et program hvor de skulle træne mere omkring det skadede område. Eksempelvis fik Urmas Rooba et program for hvordan han kunne træne sit inderlår op, så han var klar til træningsstart. Det samme gjorde sig gældende med spillere som Thomas Røll og Marcus Allbäck.

Med andre ord har Ståle Solbakken og Peter Nielsen en fuldt kampdygtig trup til sin rådighed her i opstartsfasen. Allerede i morgen, tirsdag, træner truppen igen. Denne gang i TopDanmark Hallen i Ballerup klokken 10.00 og klokken 15.00 på KBs anlæg.

Ugens resterende træningsprogram:

Tirsdag den 10. januar: Kl.10.00 i TopDanmark Hallen i Ballerup og kl.15.00 på KB's anlæg.
Onsdag den 11. januar: Kl.10.00 i TopDanmark Hallen og kl.15.00 på KB's anlæg.
Torsdag den 12. januar: Fri.
Fredag den 13. januar: Kl.10.00 i TopDanmark Hallen og kl.15.00 på KB's anlæg.
Lørdag den 14. januar: Kl.10.00 på KB's anlæg.