FCK-fans på fanmarch gennem København

Adgangsforhold til FCK-Banik Ostrava

Til onsdagens hjemmekamp kl. 19 i Conference League-kvalifikationen mod Banik Ostrava forventes op mod 2.000 tjekkiske fans i Parken, og derfor er hele D-tribunen udeafsnit.
 
Der er særlige adgangsforhold, som alle bedes være opmærksomme på.
 
FCK-fans
Af sikkerhedsmæssige årsager opfordres alle FCK-fans (både gående og cyklister) opfordres til at gå til og fra Parken via Øster Allé, uanset om man har plads på A-, B- eller C-tribunen
 
VIP-gæster i bil og andre køretøjer med parkeringstilladelse til Parkens område kan stadig køre ind og ud fra Gunnar Nu Hansens Plads.
 
Banik-fans
Banik-fans er som nævnt på D-tribunen og skal ankomme og forlade Parken via Gunnar Nu Hansens Plads og Østerbrogade.

Banik-fansene samles om eftermiddagen på Rådhuspladsen og tager S-tog fra Hovedbanegården til Svanemøllem, hvorfra de går samlet til Parken med forventet ankomst ved 17-tiden.
 
Fan-adskillelse
Vi minder om reglerne om, at hvis man vil udvise tilknytning til udeholdet ved fx. at bære farver, beklædning el.lign. eller synge slagsange, der kan forbindes til udeholdet, må man kun gøre det på udeafsnittet (D-tribunen) og på udeholdets afgrænsede VIP-afsnit på A-tribunen. Derfor må udeholdets fans ikke købe billetter via F.C. København, men henvises til Banik Ostravas egne informationer om billetter til udeafsnittet.

>> Parkens ordensreglement