Torkil Fosdal, FCK.DK
Aldrig tvivl om udfaldet
23/07 2015 22:46
Kun én ændring på de to hold
Ståle og trænerteamet havde kun lavet en enkelt ændring fra den første kamp, eftersom Zanka afløste Amartey, der var blevet hjemme på grund af visa-problemer. Newtown stillede derimod med samme elleve, så det var småt med nye ansigter. Derimod var der på mange måder tale om nye omgivelser, for der er på mange måder langt fra Telia Parken til det lille, men absolut hyggelige og charmerende stadion, Latham Park.
Ca. 50 fans havde taget den lange tur herover og sørgede længe før kickoff for lidt stemning på stadion. De hilste også spillerne velkommen med en morsom tifo, hvor der først stod “We wished for Malta” - efterfulgt af en paraply-tifo og banneret “Let’s win in Wales).
Vejret var dog dårligere end at mange stod i bar overkrop i 1. halvleg, og de fik også ønsket om en sejr opfyldt. Vi startede dog lidt afventende, mens Newtown fik lov at løbe hornene af sig, og det gjorde de også efter bedste evne med optimistisk og pågående angrebsspil. Det skaffede dem en håndfuld dødbolde, som vi dog tog os sikkert af, så der aldrig for alvor var fare på færde.
Kusk bag to mål før pausen
Efterhånden tog vi også mere over i spillet, men vi skulle frem til kort før den halve time, inden den første scoring faldt. Det blev iscenesat af Kasper Kusk, der serverede et perfekt indlæg i feltet til Pourié, der med hovedet dirigerede bolden i netmaskerne.
Ca. 10 minutter senere var Kusk på færde igen og slog en fremragende flad pasning i feltet til Verbic, som blev nedlagt af Evans, og den bulgarske dommer Todorov var ikke i tvivl, men pegede på 11 meter-pletten. Nicolai sørgede for køligt at fordoble føringen ved at sætte den fladt til venstre for keeper Jones.
Kort efter var hjemmeholdet dog ikke langt fra at reducere, da Jason Oswell fik bolden lige uden for feltet og med et følt spark sendte bolden lige uden for Stephans rækkevidde, men uheldigvis - for ham og waliserne - også på stolpen.
I pausen kom Remmer ind for Toutouh, og Høgli afløste Nicolai på den måde at Ludwig rykkede op på venstrekanten og Verbic op i angrebet.
Marvin dobbelt målscorer
Der gik ikke mange minutter før bolden igen lå bag David Jones, og igen var det Marvin Pourié, der slog til, da Ankersen serverede et præcist fladt indlæg fra baglinien, så tyskeren kunne sætte foden på og styre den ind til 3-0.
Siden slap vi foden lidt fra gas-pedalen, men alligevel var det tæt på 4-0 kort efter uret havde rundet 60 minutter, da Marvin først lobbede bolden på overliggeren og kort efter i nettaget. Ludwig havde også en god mulighed, inden waliserne 20 minutter før tid fik pyntet på resultatet. En af mange dødbolde blev høvlet ind i feltet, og fra spids vinkel fik Tom Goodwin listet bolden over stregen.
Mere blev det dog ikke til, selv om Newtown optimistisk søgte endnu en scoring, men kræfterne og kvaliteterne var ikke til det i en kamp, hvor de igen var klart overmatchet, men alligevel formåede at efterlade et charmerende og positivt indtryk.
Derfor blev de igen behørigt applauderet af de medrejsende FCK-fans, da Todorov fløjtede kampen af, og de walisiske spillere kunne trætte og stolte forlade banen.
Holdet:
1 Stephan Andersen – 22 Peter Ankersen, 4 Pelle Nilsson, 25 Mathias Zanka Jørgensen, 3 Ludwig Augustinsson – 17 Kasper Kusk (67.: 36 Brandur Hendriksson), 24 Youssef Toutouh (46.: 20 Christoffer Remmer), 8 Thomas Delaney (anf.), 7 Benjamin Verbic – 23 Marvin Pourié, 10 Nicolai Jørgensen (46.: 2 Tom Høgli)
Ikke benyttet: 41 Kim Christensen, 33 Yones Felfel, 35 Mikkel Wohlgemuth og 40 Marcus Mathisen