Torkil Fosdal, FCK.DK
Ståle: God kontrol over tingene
23/07 2015 22:26
På et hovedstød af Marvin Pourié og et straffespark af Nicolai Jørgensen kunne løverne gå til pause med en komfortabel 2-0-føring, omend Newtown havde et stolpeskud kort efter 2-0-målet. Efter pausen var der reelt tale om en sommerkamp uden den store spænding. Marvin øgede til 3-0, og der var chancer til både 4-1 og 5-1, inden walisernes Tom Goodwin fik lov at reducere 20 minutter før tid.
Ståle: God kontrol
- Vi var i god kontrol over tingene, og det var vigtigt, vi fik det første mål, for det afgør reelt kampen, og herefter kan vi tage det mere med ro og skifte et par stykker ud i pausen, sagde Ståle efter kampen, hvor han også roste Newtown for deres indsats.
- Jeg er imponeret af dem, de er et velorganiseret hold, der satser hårdt på dødbolde, og det var også sådan de fik deres reducering i 2. halvleg. Det er klart, at vi generelt er et bedre hold, men de matcher os i hovedstød med god timing og præcision. Jeg håber, de kan kravle et par pladser op i ligaen næste år.
Delaney: Klart det bedste hold
- De gjorde der sværere for os i den første kamp i København, men de giver os også en god fight i dag. Men vi var forberedte og viser, at vi er klart det bedste hold, tilføjede anfører Thomas Delaney.
Marvin: Godt for selvtilliden
Det var i sagens natur en glad og tilfreds Marvin Pourié, der så tilbage på de 90 minutter:
- Ja, jeg er rigtig glad for at komme på tavlen i dag, det er godt for selvtilliden. Jeg kunne godt have scoret et par stykker i den første kamp, så det var dejligt, de kom i dag. Men jeg får også nogle perfekte oplæg fra Kusk og Ankersen. De løfter lige hovedet og ser positionerne, inden de slår boldene, og det er virkelig en kvalitet i holdet, sagde Marvin.
Kusk: Fik lukket kampen hurtigt
Kasper Kusk var ophavsmand til begge målene før pausen med assisten til Marvins hovedstødsmål og afleveringen til Verbic, der blev nedlagt i feltet og fik straffe.
- Vi ville gerne lukke kampen rimeligt hurtigt, og det opnåede vi, så vi gør det vi skal og formår samtidig at spare lidt på kræfterne efter pausen. Der var tydeligt større forskel på holdene i dag end i den første kamp, sagde Kasper.