Alle gode gange tre

Veloplagt københavnsk indledning
Mens Ståle Solbakken mønstrede samme mandskab som i det første opgør for to uger siden, havde Oleg Blochin ændret på fire pladser: keeperen og én i hver kæde. Bl.a. havde den store argentiner Hector Bracamonte afløst sin landsmand Maxi Lopez i angrebet.

Det efterhånden godt sammenspillede hjemmehold indledte klart bedst og satte gæsterne under pres, og både spillerne og fansene på lægterne var veloplagte fra første fløjt. Der var gået mindre end 3 minutter, da Nordstrand var tæt på at snitte et Pospech-indlæg i nettet, men den strøg lige forbi fjerneste stolpe. Og få minutter senere var Santin tæt under mål kun centimeter fra at nå frem til en flad tværpasning fra Kvist, som Nordstrand havde spillet fri i højre side med en fiks hælaflevering.

Gæsterne tog sig god tid, når de fik fat i bolden, men præcis som i det første opgør manglede der fantasi og gennembrudskraft, når de nærmede sig FCK-feltet, hvor forsvaret ikke havde de store problemer med at holde dem væk fra chancer. De kunne f.eks. godt bruge en type som Santin, der efter et kvarters tid viste sin høje klasse ved elegant at drible sig fuldstændigt fri af fire Moskva-forsvarere. Men da en femte rødtrøje kom kurende mod ham som et missil valgte han at spille på tværs til Kvist, men desværre nåede en forsvarer lige akkurat ned og rage bolden ud af farezonen.

Hjemmeholdet sat totalt på kampen nu, mens moskovitterne kun holdt Bracamonte fremme i den forsigtige 4-5-1-formation, som Oleg Blochin havde valgt. Omkring den halve time fik Thomas Kristensen en god skudmulighed fra ca. 20 meter, da Nordstrand lagde en bold godt tilbage til ham, og han trykkede resolut af og bolden strøg mellem venner og fjender, men endte i handskerne på Zhevnov.

Flotte FCK-angreb og gode chancer - men så scorede russerne...
Et par minutter senere diskede københavnerne op med en aldeles fremragende angrebsopbygning, der tager prisen som kampens flotteste. Hjalte, Kvist og TK kørte bolden lidt rundt på midten af russernes halvdel, inden den blev slået ud til Hutch på venstrekanten. Videre ud til Wendt, tilbage til TK, der straks spillede op mod Santin, der snittede videre til Hutch, og så var han fri i venstre side af feltet – han så op, spillede på tværs, og Nordstrand lod den gå til Kvist, som fyrede af fra kanten af feltet. Desværre forhindrede Zhevnov en scoring, der ellers ville have indskrevet sig på de første sider i fodboldens ABC.

Lidt efter blev en tre-mod-tre-kontra desværre forspildt, da Santin blev tacklet på kanten af feltet, men man sad bare og ventede på, at hjemmeholdet skulle punktere kampen helt med en velfortjent scoring. Men sådan skulle det ikke gå… tværtimod. Under endnu en tålmodig – for ikke at sige langsom – russisk spilopbygning fik højre backen Nababkin sneget sig med op i feltet og relativt uhindret kunne han lægge en bold på tværs til Bracamonte, der med knæet fik dirigeret bolden modsat Jesper Christiansen og ind i netmaskerne.

Tyveri er muligvis for stærkt et udtryk, men stik imod spil og chancer er ingen underdrivelse! Men Bracamonte – som ikke hidtil havde bevæget sig så meget som én overflødig meter på banen - var hvor han skulle være, og nu var det pludselig en helt anden kamp. Hjemmeholdet syntes også lidt rystede, og i hvert fald fik FC Moskva bedre fat mod slutningen af halvlegen og begyndte dels at markere tættere og dels at vinde flere nærkampe.

Russisk selvmål bragte balance i regnskabet
Københavnerne fik dog godt fat igen efter pausen, men uden samme snert og direkte angrebsspil som i den første halve time. Santin forsøgte på egen hånd i feltet, men fik ikke det straffe, han tydeligvis spillede på – men var der ikke hjælp at hente fra dommeren, så kom gæsternes Alexander Sheshukov til gengæld uheldigt i gavehjørnet. Efter 54 minutter sendte TK en flad pasning op mod feltet, men midtstopperen gled, da han skulle losse bolden væk og ramte den i stedet så skævt, at den sejlede i en blød bue over Zhevnov, der blev fanget på halvdistancen uden at kunne nå tilbage og få fat i den.

Også dette mål ændrede kampen, og kort efter var et godt, fladt forsøg fra Nordstrand tæt på, men strøg en meters penge ved siden af den ene stolpe. Russerne foretog en dobbelt udskiftning, og den ene indskiftede, Cesmaukis, viste kort efter noget af det de andre havde manglet, da han lavede en Santin og rykkede forbi 4-5 mand ind i feltet, hvor han gik omkuld, da Ulrik Laursen kom på tværs. I et kort øjeblik virkede det som om dommeren overvejede at pege på pletten, men han lod spillet fortsætte – til stor fortrydelse for Blochin & co. på Moskva-bænken.

Med 20 minutter igen afløste Sionko Nordstrand og gik direkte ind på hans plads i angrebet, men blot et minut senere lå bolden igen bag Jesper Christiansen – igen signeret Bracamonte, som dog var soleklart offside, da han fik afleveringen fra højre. Fem minutter senere viste argentineren igen tænder, da han på et farligt indlæg fra Cesmaukis headede bolden lige forbi fjerneste stolpe, men ellers kom russerne ikke frem til de helt store chancer.

Flot fight i nervepirrende afslutning
FCK-mandskab løb, kæmpede og fightede flot og professionelt og brugte rutineret enhver lejlighed til at trække tiden. Selv ved dødbolde oppe ved Moskva-feltet valgte man at spille bolden rundt nede i hjørnerne i stedet for at slå den ind i feltet, og de frustrerede russere begik flere og flere små-frispark, som vel blot fik dommerens ur til at gå hurtigere.

Der gik et gys gennem PARKEN, da Pospech et minut før tid prikkede bolden fra Strelkov inde i feltet, så han trimlede omkring og råbte på straffe, men heldigvis hoppede dommeren ikke på den. Men det var ikke slut med spændingen, for langt inde i overtiden – da russerne kastede alle mand inklusive keeperen frem - kom Rebko til afslutningen fra kanten af feltet, men Jesper Christiansen hev en fremragende redning frem, der reelt forhindrede 2 x 15 minutters ekstra spilletid.

Efter syv UEFA Cup-sejre i træk i år var man rigeligt tilfreds, da dommeren omsider fløjtede af for det uafgjorte 1-1, der sender F.C. København i europæisk gruppespil for tredje år i træk. Bortset fra den første halve time var spillet måske ikke prangende, men modstanderen var absolut ikke dårlig, og selv om københavnerne alt i alt var det bedste af de to hold, så blev det de berømte små marginaler, der gjorde udslaget i både den første og den anden kamp.