Kvist: Koldblodig indsats

Kvist: Koldblodig indsats

William Kvist: Hele holdet leverer en koldblodig indsats

- FC Moskva var et klassemandskab, som man endelig ikke må undervurdere. Vi starter godt, og burde have scoret, og selv har jeg desværre også en afbrænder. Så får de deres mål, og det er surt, specielt fordi vi selv kunne have lukket kampen på det tidspunkt. Jeg må rose vores organisation i dag, for vi giver ikke mange chancer væk, og hele holdet leverer en koldblodig indsats og en god kontrolleret defensiv. Det bliver nu fedt med mere europæisk fodbold, og det kunne da være sjovt med et stort hold, fx Milan, og så et par nemmere hold. Målet må være at spille europæiske kampe efter jul, og dermed komme en tand videre end sidste år.


Thomas Kristensen: Vi har rimeligt styr på det

- Vi ligger et godt tryk på dem i de første 30 minutter, men uheldigvis så scorer de til 1-0 på deres første chance. Vi spiller ikke decideret dårligt i dag, men bortset fra en ganske kort periode i kampen, så synes jeg faktisk at vi har rimeligt styr på det.

Ulrik Laursen: Jeg glæder mig til de internationale kampe

- Nu er det ikke første gang jeg prøver at skulle forsvare mig til videre avancement, men når det lykkes, så er det sjovt. Jeg synes ikke vi er decideret heldige med at gå videre, for vi kunne jo sagtens have lukket kampen i 1. halvleg. Selv kiggede jeg først på uret da der var spillet 88 minutter, og tænkte så, nu kommer de snart, og så gælder det bare om at stå i vejen. Jeg glæder mig til de internationale kampe, for det er god reklame for klubben, og gør også at vi kan tiltrække spændende spillere til klubben.


César Santin: De var altså nogle store stærke fyre

- Det var en hård fysisk kamp, for FC Moskva spillede godt, og de var altså nogle store stærke fyre. Det er godt, at vi med dagens resultat er videre til gruppespillet, hvor jeg helt sikkert tror vi har en chance for at klare os rigtig godt.


Libor Sionko: Jeg synes klart vi fortjener at gå videre

- FC Moskva viste at de er bedre ude end hjemme, men vi var fuldt koncentrerede, og spillede en god kamp. Jeg synes klart vi fortjener at gå videre, og nu bliver det godt med yderligere fire store kampe.