Ariël: - Jeg krævede en sejr
20/09 2012 22:10
Gruppespillet i UEFA Europa League blev skudt i gang med en hjemmekamp mod norske Molde FK. Det var nok ikke årets bedste kamp – men det endte trods alt med en sejr, og F.C. København fører nu gruppen, efter at Stuttgart og FC Steaua Bucuresti spillede 2-2 i Tyskland.
Af Jan Eliassen
FCK.DK tog sig efter sejren en snak med cheftræner Ariël Jacobs:
- Vi vinder, men det er også en kamp, hvor der undervejs var en del frustration. De første 30 minutter var rigtig gode, vi gjorde hvad vi skulle, vi holdt tempoet oppe og skabte chancerne, men skulle have scoret flere mål, end det ene mål vi fik scoret. Defensivt havde vi også styr på dem – blandt andet ved deres kontraer.
Men efter den første halve time, så gik det galt:
- Efter 30 minutter taber vi aggressiviteten, vi spiller ikke bolden, men begynder at løbe med bolden – og så giver vi dem en gave, som er lig med 1-1 lige inden pausen.
- 2. halvleg var ikke meget bedre, men vi får skabt nogle chancer – og så får vi målet, da vi lykkes med nogle gode hurtige afleveringer. Vi skulle have vundet en større sejr, men det er kampe som den her, vi også skal lære af.
Den belgiske cheftræner satte et par ord på sine forventninger til holdet:
- Som træner for F.C. København, så kan man tillade sig at have nogle krav til spillerne, og med en kamp som i dag, så krævede jeg en sejr, for havde vi ikke vundet – så havde det været spildte point.
- I et gruppespil så skal den første hjemmekamp vindes! Nu venter der os to svære udekampe, men ingen tvivl om, at vi selvfølgelig går efter at hive nogle flere point i land.

Kris Stadsgaard: Vi skabte jo nok chancer til at vinde kampen
- De første 30 minutter var rigtig gode, men herefter gik det hen og blev noget rodet. Vi skabte jo nok chancer til at vinde kampen, og heldigvis fik vi også i den sidste ende scoret det mål, der gav os de tre point.
Christian Bolaños: Ikke vores allerbedste kamp
- Det var jo ikke vores allerbedste kamp, men nogen gange er det også bare rigtig godt, at man ender med at vinde sådan et opgør - så alt i alt, så er jeg en ganske tilfreds mand.
Martin Vingaard: Vi havde styrken, til at vinde kampen til sidst
- Vi fik de tre point, og det var vigtigt! Vi spillede alt for langsomt til at få åbnet et meget kompakt norsk forsvar, men det lykkedes jo trods alt til sidst. Vi ved allesammen, at nogle gange har man en kamp, hvor det ikke rigtig fungerer - men alligvel så havde vi i dag styrken, til at vinde kampen til sidst.
Claudemir: Vi fik de tre point til sidst
- Det var et udemærket skud jeg fik fyret af til 1-0, men OK, jeg fik også lidt hjælp af Santin inde foran - men han rørte ikke bolden. Men jeg er glad for at vi vinder kampen, og glad for at jeg bidrog til sejren. Vi spillede ikke så godt i dag, men vi stod sammen og fik de tre point til sidst, og det var det vigtigste.