Av, av, av...

Som det kan ses af såvel startopstillingen som den stærkt besatte bænk havde Ståle Solbakken valgt at spare flere af de normale stamspillere her midt i det tætte kampprogram med vigtige kampe hver 3.-4. dag. SønderjyskE havde – nok med henblik på søndagens vigtige hjemmekamp mod HB Køge - også valgt at udelade et par profiler, bl.a. eks-FCK’eren Morten Bertolt, der sad på bænken, og topscorer Kenneth Fabricius, der slet ikke var med i truppen.

Der var ikke meget pokalstemning over Haderslev Stadion, da Claus Bo Larsen fløjtede kampen i gang på en kold og regnvåd aften, der kun havde lokket 1.051 af huse. Men det skulle vise sig, at de ikke var gået forgæves – i hvert fald ikke dem, der holdt med SønderjyskE!

Kampen startede ellers forholdsvis sløvt, hvor ingen af holdene rigtig kunne få spillet til at hænge sammen, men efter en halv snes minutter fik gæsterne alligevel bedst greb om tingene, men generelt manglede der tempo og kreativitet i spillet, og et par langskudsforsøg fra Ailton og Sionko kunne ikke for alvor true Henrik Ipsen i Silkeborg-målet.

Hjemmeholdet havde heller ikke alverden at byde på og smed i lighed med københavnerne en del nemme bolde væk og bidrog til en temmelig flad og uengageret stemning på lægterne. Et langskud fra Sidorenkov, der strøg forbi måltavlen og ud af stadion, var ganske symptomatisk noget af det tætteste, sønderjyderne kom.

Men efter en halv time tog kampen en højst overraskende drejning, og i løbet af 12 minutter stod det 3-0 til hjemmeholdet! Først trykkede Johnny Thomsen af fra kanten af feltet, og da bolden strejfede Hjalte Nørregaard på vejen, strøg den ind ved fjerneste stolpe uden for Wilands rækkevidde.

Løverne gik til modangreb, og Sionko havde en afslutning fra spids vinkel, der sad lige i hovedet på Ipsen, der lige måtte sunde sig et par minutter. Fem minutter efter var det imidlertid gæsterne, der måtte sunde sig, da et indlæg fra Mads Jessen ude fra sidelinien i venstre side sejlede forbi Nicolaj Agger og Mikael Antonsson inde i feltet og forbi en forbløffet Wiland og ind ved fjerneste stolpe til 2-0.

Det blev til et par københavnske modangreb og et hovedstød lige over mål af Ailton, men holdet virkede kollektivt groggy og fuldstændig ude af trit, mens SønderjyskE pludselig kunne gå på vandet og til publikums vantro jubel blev det også til 3-0, da Rasmus Hansen tog chancen fra 35 meter med et fladt langskud, der smuttede forbi Wiland og i netmaskerne.

Vingaard nåede at sende et direkte frispark i god position lige forbi mål, men Ståle måtte for en sjælden gangs skyld holde pause-peptalk mens hans hol d var bagud med hele 0-3. En pause, han benyttede til at sætte Hutchison, Grønkjær og Santin på banen i stedet for Larsson, Vingaard og Ailton.

Måske var hjemmeholdet allerede begyndt at feste i pausen, for det varede temmelig længe før de kom ud til 2. halvleg, og Sölvi Ottesen kom tilmed først løbende, da Claus Bo Larsen havde sat spillet i gang, og det kostede anføreren et gult kort.

Det kunne dog meget let være blevet 4-0 allerede i første minut, da et Johnny Thomsen-indlæg passerede over Wiland og tog stolpen, hvorfra bolden heldigvis sprang i spil igen – det havde næsten også været for meget af det gode!

Trippeludskiftningen resulterede i øvrigt i en noget alternativ formation med TK og Antonsson i midterforsvaret, en midtbane med Sionko, Hjalte og Hutchinson, mens Grønkjær agerede hængende angriber bag Santin og N’Doye. SønderjyskE kunne til gengæld tillade sig at stille sig langt tilbage og lure på de kontrachancer, der uvægerligt måtte komme, så længe gæsterne satsede på at få vendt kampen. Det gjorde de, men som tiden gik - og man efter et kvarter man stadig ikke kommet til egentlige afslutninger – lignede det mere og mere et håbløst projekt.

Og da Nikolaj Agger lidt efter en times spil tordnede et langskud ind via trekantsammenføjningen, kunne man godt begynde at skrive på dette års pokalnekrolog, der desværre indskriver sig i historiebøgerne som løvernes største gennem tiderne. Og for at det ikke skulle være løgn, så blev det også 5-0 i overtiden, da Søren Frederiksen temmelig uhindret fik lov at sparke bolden ind fra kanten af feltet – nok engang via en stolpe.

Man kan indvende, at sejrens størrelse er underordnet, når det gælder vind- eller forsvind-kampe, og ironisk nok kan man sikkert vinde gehør for det synspunkt hos søndagens modstander fra Esbjerg, der i går også røg ud efter 0-5 hjemme til FC Midtjylland…  Men det må nu alligevel have givet en del panderynker hos cheftræneren, at holdets bundniveau kunne synke så dybt på et tidspunkt, hvor man står over for tre supervigtige kampe i de kommende 10 dage i SAS Ligaen og Europa League. Pokalturneringen – den er historie nu!