FCK.DK
Bashkim: Kampen skal foregå på vores præmisser
25/02 2016 15:54
Der er tre dage tilbage. Så er vi i gang igen. Esbjerg venter som bekendt, og det bliver en kamp med F.C. København i angrebspositionen, hvis det står til Bashkim Kadrii.
- Det bliver en kamp, hvor vi tingene skal foregå på vores præmisser. Vi skal dominere og få de gode ting med fra opstarten, hvor vi har været fint kørende. Det skal vi have overført til opgøret mod Esbjerg, fortæller Bashkim Kadrii, der er positiv over for sine nye holdkammeraters indtog på holdet.
- De nye spillere er faldet godt ind på holdet. Det har været nemt at integrere dem, og sådan følte jeg også selv, det var, da jeg kom hertil. Det håber jeg i øvrigt også, at de selv føler, siger han.
Selv mener han, at formen og spillet er på vej i den rigtige retning efter en lang kamp for at komme tilbage på niveau.
- Jeg er på vej i den rigtige retning. Jeg bygger hele tiden på. Og så må kampene vise, hvor jeg står. Men det vigtigste for mig er, at jeg bliver bedre og bedre og udviklingen går stødt fremad.
Kampen mod Esbjerg fløjtes i gang kl. 16.00. Husk, at du stadig fra kun 380,- kan sikre dig adgang til hele foråret i F.C. København.