FCK.DK har hermed fornøjelsen af at starte præsentationen af de 25 største FCK-profiler gennem tiderne. Mange tusinde point er blevet fordelt på adskillige FCK-spillere, og sammentællingen er nu slut, og de 25 største er fundet. I dag præsenterer vi nummer 25 og nummer 24, og fortsætter med at præsentere spillerne frem til den 1. marts, hvor nummer 3, 2 og 1 bliver afsløret.
Nr. 25: Morten Bisgaard
Morten Bisgaard kom til klubben lige efter at Roy Hodgson havde hentet mesterskabet til København. Som udlandsprofessionel i Udinese og som manden der via en scoring for OB havde været med til at sende mægtige Real Madrid ud i det europæiske mørke, var der store forventninger til Bisgaard. Efter en lidt svær start fik klubben fuld valuta for pengene. Bisgaard blev blandt andet matchvinder i pokalfinalen og scorede i kampen mod FCN. Dermed havde han en hovedrolle i The Double 2004. Det blev til i alt 98 kampe og 14 mål for midtbanespilleren.
Nr. 24: Antti Niemi
Den stærke finske keeper blev hentet til København fra HJK Helsinki. Selvom det var en svær periode for klubben, imponerede han alt og alle i de små to år han var i F.C. København fra 1995-97, hvilket også kom til udtryk, da han blev kåret til Årets Spiller af FCKFC i 1997. Efter sit stabile spil i det københavnske bur, blev han solgt til Glasgow Rangers. Udover 55 kampe for Byens Hold, har Antti 66 landskampe og masser af kampe i Premier League på sit CV.
Tirsdag præsenterer vi nummer 23 og 22 på listen.