FCK.DK bevæger sig i dag ind i top 20 over F.C. Københavns all-time profiler. Som tidligere nævnt bevæger vi os ned mod top 3, der præsenteres den 1. marts 2006. De to spillere der præsenteres i dag nåede aldrig at optræde sammen på banen, på trods af at de begge fik debut for F.C. København i 2000.
21. Jacob Laursen
Halvanden sæson og 58 kampe blev det til for den tidligere Derby anfører. Det viste sig at blive en af de mest succesrige perioder i klubbens historie. Laursen var med til at hjemføre Danmarksmesterskabet for første gang i 8 år. Den kompromisløse forsvarsspiller deltog tillige i den europæiske kampagne der førte til sejr over Lazio, avancement på bekostning af Ajax Amsterdam og to tætte opgør mod Dortmund. En EM slutrunde, en VM slutrunde og i alt 25 landskampe fik han desuden på sit CV.
20. Hjalte Nørregaard
Hjalte Bo Nørregaard som han rigtig hedder, var altid en fast del af talentholdene i KB, og blev som ganske ung rykket op i Superliga truppen. Efter længere tids tilløb, slog han for alvor sit navn fast i dansk klubfodboldhistorie den 18. juni 2003 på Brøndby Stadion. To minutter inde i overtiden scorede han kampens enlige mål. Et mål der så godt som sikrede F.C. København det danske mesterskab. Det hele blev afgjort få dage senere i PARKEN, hvor han også scorede og kunne juble sammen med 38.000 andre, efter 4-1-sejren over AGF. I FCK fankredse har man samtidig "omdøbt" Brøndby Stadion til "Hjalte Park".