De brændte chancers kamp

Pospech stod over, og Hjalte fejrede 250 kamps-jubilæum
For første gang i denne sæson var Zdenek Pospech ikke med, da han var blevet hjemme med en mindre lyskeskade og blev erstattet af William Kvist. Pospech havde tilmed spillet samtlige minutter i denne SAS Liga-sæson, bortset fra slutminutterne i Vejle i oktober, da han udgik ved stillingen 3-0. Ellers var der genvalg til de øvrige 10, der indledte mod Vejle i søndags – heriblandt en af torsdagens pokalmålscorere, Hjalte Nørregaard, der i dag fejrede sin optræden nr. 250 i FCK-trøjen.

I ugen op til kampen havde man hørt meget om AGF’s skader og karantæner, men den melodi var Ståle & co. vant til allerede fra SønderjyskE-kampen, og det blev præcis så vanskeligt som ved den lejlighed – og med den forskel, at jyderne stik imod spil og chancer luskede en noget ufortjent sejr hjem i slutminutterne.

Det blev nemlig en kamp, som gæsterne allerede i 1. halvleg burde have afgjort til egen fordel. Allerede efter 5 minutter gav en veloplagt Ailton prøver på sin fine teknik, da han med ryggen til mål tæmmede en bold og fik vendt sig og flugtet på mål, men lige på Steffen Rasmussen. Efter et kvarters tid var Sionko centimeter fra at åbne ballet, men efter at have passeret Steffen Rasmussen ude i feltet måtte den dynamiske tjekke se sit forsøg prelle af på stolpen. Ailton fik afsluttet på en returbold, men lige ved siden af.

Stolpe ud og stolpe ud
Efter solid københavnsk dominans det første kvarters tid kom hjemmeholdet lidt bedre med, uden dog for alvor at sætte FCK-forsvaret på de store prøver, men omkring den halve time strammede løverne igen grebet om kampen og indstillede sigtekornet på AGF-målet. Sionko samlede op, da Jens Gjesing ikke fik headet ordentligt væk i feltet, og han fandt straks Santin, der helt fri i feltet afsluttede fladt, men igen holdt træværket med østjyderne, og bolden sprang i spil igen. Grønkjær generobrede bolden og sendte Oscar Wendt til baglinien, og han fandt Santin i det lille felt, men hans afslutning blev blokeret af et desperat kæmpende AGF-forsvar.

Fem minutter før pausen driblede Ailton sig fri på baglinien i højre side og fandt Santin helt fri tæt under mål, men han fik slet ikke ordentligt ram på den, og den bold alle havde set sidde sikkert i netmaskerne røg på en eller anden måde forbi modsatte stolpe. Blot to minutter efter brændte den uheldige brasilianer en ny stor mulighed, da Grønkjær fandt ham midt i feltet, men denne gang gik afslutningen tæt forbi mål.

AGF’s normale midterforsvarer Ole Budtz vikarierede i dagens anledning for de skade- og karantæneramte angribere, og han nåede inden pausen at sende en udmærket flugter af sted mod Jesper Christiansen, som dog hurtigt var nede og sikre sig bolden, og da Peter Rasmussen kort efter fløjtede til pause skulle hjemmeholdet være mere end glade for, at det stadig stod 0-0 på måltavlen.

Der var chancer nok...
2. halvleg var kun få minutter, da Steffen Rasmussen med noget besvær fik slået et hovedstød fra Antonsson lige over overliggeren, og 5 minutter senere fik han også afværget et hovedstødsmål, da Sionko fandt Santin i feltet med en dyb stikning, men brasilianerens hovedstød fra ca. 8 meters afstand sad ikke godt nok til at kunne passere AGF-keeperen.

Trods de efterhånden mange brændte chancer fortsatte gæsterne med tungt pres og mange bolderobringer fra AGF’erne, når de prøvede at bygge angreb op, og med over en halv time igen var det også bare med at holde tålmodigheden og koncentrationen. På det tidspunkt havde Jakob Poulsen haft et enkelt godt hovedstød på et indlæg fra højre, men ellers havde AGF’erne fortsat ikke meget at byde på i det fremadrettede spil.

Små 20 minutter før tid var Sionko igen meget tæt på den forløsende scoring, men han listede bolden lige forbi den fjerneste stolpe, efter at han smart havde spillet sig selv fri i venstre side af AGF-feltet. På det tidspunkt havde Zanka afløst Antonsson i bagkæden, og med godt et kvarter igen kom både N’Doye og Vingaard ind i stedet for Ailton og Sionko.

Effektive AGF havde skarpheden
De var dårligt nået i gang, før Jesper Christiansen fik lejlighed til at vise sin klasse ved at hive en mesterlig redning frem, da Jeremiah White pludselig fyrede af fra 16 meter, og målmanden fik lige akkurat slået bolden over overliggeren.

I den anden begyndte det så småt at tynde ud i de helt store chancer, men Vingaard fik dog en god mulighed på direkte frispark, da Santin blev nedlagt lige uden for feltet. Men hans forsøg strøg lige uden om Steffen Rasmussen ene stolpe. Man begyndte så småt at indstille sig på det ene point, hvilket i sig selv var ærgerligt nok sådan som kampen var forløbet, men selv sådan skulle det ikke gå… 4 minutter før tid slog Jakob Poulsen et godt indlæg fra højre, som Ulrik Laursen ikke nåede at blokere inde foran, og så kunne den store Ole Budtz kaste sig frem og prikke bolden i netmaskerne fra nært hold.

En iskold dukkert for københavnerne, som trods et kraftigt pres i slutminutter og overtid ikke kom nærmere end en N’Doye-hovedstød lige over mål. Nederlag som disse er altid en bitter pille at sluge, men det er hverken første eller sidste gang, at favoritter bliver hårdt straffet for ikke selv at udnytte sine muligheder. Spillet var i store perioder helt godkendt, og man kom også frem til de chancer man skulle – der er bare dage, hvor bolden ikke vil ind over stregen, og det her var en af dem. Der er heldigvis kun tre dage til man får muligheden for at revanchere sig, når FC Midtjylland gæster PARKEN onsdag aften.