Thomas Delaney

Delaney-trøjer slår rekord og er nu også tilgængelige i Fanshoppen i Parken

F.C. Københavnerne har taget flot imod Thomas Delaney. Foruden en masse hilsener og fremmødte ved hans første træning har rekordmange også ønsket at hylde den hjemvendte helt ved at sikre sig vores nye hjemmebanetrøje med Delaney 27-tryk på ryggen, der ligeledes var hans rygnummer i hans første F.C. København-periode.

Rekordmange trøjer solgt de første 24 timer
Der var så mange der valgte at sikre sig trøjen med Delaneys navn og nummer, at der blev sat ny rekord for antal solgte trøjer med tryk indenfor de første 24 timer efter en spillertransfer. Efterspørgslen er fortsat stor, og Fanshoppen forventer at sælge mange flere Delaney-trøjer frem mod søndagens første hjemmekamp kl. 18 i Parken.

Delaney 27-tryk er nu også tilgængeligt i Fanshoppen i Parken
Efter præsentationen var det udelukkende muligt købe den nye hjemmebanetrøje med Delaney på ryggen online på fckfanshop.dk, hvilket det naturligvis stadig også er, men trøjen med tryk er nu også tilgængelig i Fanshoppen på Øster Allé 56 i Parken med åbningstiderne:

  • Mandag-fredag: 10-18 
  • Lørdag: 10-16
  • Søndag: 11-16 
     

På kampdage lukker butikken ca. en time efter slutfløjt.

TD