Der er ingen lette kampe
21/10 2005 00:00
Efter en solid og inspireret indsats i Silkeborg kom vi grundigt ned på jorden igen onsdag aften i Slagelse, hvor det lokale 2. divisionshold tvang os ud i omkamp og straffesparkskonkurrence, før pladsen i pokalturneringens kvartfinale blev sikret.
Slagelse havde stor ære af kampen, og for vores vedkommende er der ikke grund til at hænge sig mere i den kamp. Vi er videre, og vi må videre.
Forhåbentlig var onsdagens opslidende oplevelse dog en nyttig lærestreg, inden lørdagens SAS Liga-kamp mod AC Horsens. Der er ingen lette kampe i moderne fodbold, og lørdagens opgør kan meget vel vise sig at blive en af de rigtigt svære.
Hvad blev der egentlig af "Jydeligaen"?
Den tidligere europamester, Kent Nielsen, og hans østjyske oprykkere er kun blevet besejret fem gange i sæsonens første 13. runder. Med udgangspunkt i en disciplineret defensiv har horsensianerne spillet sig op over nedrykningsstregen, og der er næppe tvivl om, at de kommer til PARKEN fast besluttede på at holde afstand til den nedrykningszone, hvor SønderjyskE og Silkeborg lige nu residerer.
Det er i øvrigt interessant, at de syv nederste placeringer i SAS Ligaen besættes af syv af de totalt otte jyske hold i landets bedste række. Det er kun Viborg FF på rækkens 3.plads, der blander sig i den sjællandske og fynske dominans i dansk klubfodbold.
Med hele 20 spillerunder tilbage af SAS Ligaen kan og vil meget stadig ske, inden der skal fordeles medaljer, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at vi har flere end dobbelt så mange point som FC Midtjylland, der pt. rangerer som Jyllands næstbedste fodboldklub.
Inden sæsonen skortede det ellers ikke med forudsigelser i sportspressen om en kommende ændret geografisk magtbalance i dansk klubfodbold, men med det foreløbige facit i hånden kan man som østdansker nok tillade sig at konstatere, at den udvikling i hvert fald er udsat.
Den slags overvejelser er lørdagens aktører ganske givet aldeles uinteresserede i. For begge hold gælder det, at der skal point på kontoen, hvis man skal nærmere en indfrielse af sæsonens to meget forskellige sportslige målsætninger. Og derfor bliver der med stor sandsynlighed tale om en indædt fight til glæde for de forhåbentligt mange tilskuere i PARKEN.
Velkommen til spillere, ledere og tilskuere fra AC Horsens.
Med venlig hilsen
Flemming Østergaard