Jubel efter scoring

Derby: Dagen derpå

Hurtigste 2-0 i Derby
Det var FCKs's hurtigste 2-0-føring i et Derby, tweetede vores gode ven, FCK-fanen Kristian Hougaard, der er en af ophavsmændene til Superstats.dk, og tilføjede, at et hold aldrig har fået point i et Derby efter at have været bagud 0-2.

Vores hidtil hurtigste 2-0-føring sørgede Hjalte Nørregaard for i april 2005, hvor vi scorede i 14. og 18. minut, efter at Brøndby havde domineret de første ti minutter. Læs mere her.

Gabriel og Kevin Diks
Foto: Gaston Szerman, FCK Media

 

>> Læs vores fyldige referat af Derbyet her

Vores 13. Derby-udvisning
Marcos Lopez fik vores 13. røde kort i et Derby, men det første i Parken siden Thomas Rytter i august 2000.

De 12 første fik Iørn Uldbjerg (1993), Lars Højer (1994), Per Frandsen (1995), Michael Johansen (1996), Thomas Rytter (2000), Tobias Linderoth (2006 og 2007), Razak Pimpong (2006), Pierre Bengtsson (2013), Federico Santander (2015), Rasmus Falk (2019), Kevin Diks (2022).

Vores seneste røde kort var nr. 100 i alle turneringer og tilfaldt Lukas Lerager i hjemmekampen mod Galatasaray i december. (Og vi tæller ikke det med, som Kevin Diks fik et par måneder før i Aarhus, for det blev siden annulleret.)

Marcos Lopez
Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


>> Læs også: Gabriel - Carlsberg of the Match


Vavro-hyldest for 200 kampe
Denis Vavro blev før kickoff hyldet for sin kamp nr. 200 i torsdags, som også blev hans foreløbigt sidste i FCK-trøjen, for som bekendt spiller han resten af sæsonen på lejebasis i Wolfsburg. Hans god ven og nye klubkammerat igen, Kamil Grabara, var i øvrigt i Parken i går og bemærkede på sin Instagram, at byen er hvid og blå...

Denis Vavro
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Kampstatistik

Kampstatistik

 

Kampstatistik


(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/Statsperform)