En kamp af gangen
03/08 2004 00:00
Der er kampe, der bare ikke må tabes. Onsdagens opgør mod NK Gorica er en af den slags kampe, hvor man har alt at tabe, men heldigvis også meget at vinde. Efter sejren på 2-1 på udebane bør vi være rutinerede og fokuserede nok til at eliminere slovenerne, men jeg vil gerne understrege, at det er et særdeles kompetent og boldsikkert kontrahold, der absolut ikke må undervurderes.
En samlet sejr over NK Gorica vil for andet år i træk, og for tredje gang på fire år, bringe os helt hen til Champions Leagues dørtærskel, hvor AS Monaco denne gang blokerer døråbningen. Det er såmænd ikke engang tre måneder siden, at klubben fra det sydeuropæiske fyrstendømme stod i den fornemste klubfinale af dem alle: Champions League.
Efter salg af en række nøglespillere er AS Monaco en stor, men ikke umulig opgave, og så tæt på det helt store mål må man forvente udfordringer "udenfor kategori" for nu at blive i den sommerfranske terminologi.
Godt forarbejde af Backe og C.V.
NK Gorica sikrede sig i forsommeren sit andet nationale mesterskab i de sidste minutter af sidste spillerunde, hvor to andre klubber faktisk havde trofæet mellem hænderne i løbet af rundens 90 minutter, så succesen kom en smule bag på de meget venlige mennesker i klubbens ledelse. De er næsten uden undtagelse tidligere spillere i klubben, der i mange år deltog i den næstbedste jugoslaviske række.
Sidste uges besøg i Gorica på selve grænsen mellem Slovenien og Italien var en behagelig oplevelse. Gorica er en charmerende lille by for foden af Alperne med blot 14.000 indbyggere (og syv store kasinoer).
Klubbens repræsentanter gjorde alt for at underspille holdets styrke, men vort trænerteam havde gjort deres hjemmearbejde ved at overvære begge holdets kampe mod Flora Tallinn. Det resulterede i en lidt kedelig kamp, hvor vi med respekt for slovenernes kontrastyrke havde kontrol over begivenhederne. Jeg håber, at vi kan udvise samme kølighed i sommervarmen på Danmarks Nationalstadion.
FCK stormer frem
Søndagens sæsonpremiere på hjemmebane i i SAS-ligaen blev overværet af over 22.200 tilskuere i PARKEN, hvilket er ny rekord for en åbningskamp. I parentes bemærket var der faktisk 57 procent flere tilskuere i PARKEN end på Brøndby Stadion et par timer tidligere på dagen, selv om vor kamp blev transmitteret live på tv. Det siger noget om den meget positive udvikling, som F.C. København er inde i, og endnu mere om den enorme og støt voksende opbakning, vi nyder i landets hovedstad.
Til kampen mod Esbjerg FB var Familietribunen (NESA) proppet til sidste plads, og der var udsolgt på Nedre C (FONA), hvilket ellers tidligere kun er sket til de store internationale kampe og lokalopgørene mod Brøndby IF. Det skyldes primært, at salget af sæsonkort er vokset med imponerende 19 procent fra sidste sæson.
Fremover vil der kun være lidt over 1.000 Nedre C-billetter i frit forsalg, så enten skal man skynde sig at købe et sæsonkort (salget stopper midlertidigt på fredag) eller også skal man i god tid sikre sig en af de få pladser, der er i forsalg til hver kamp.
Stemningen i søndags lod ikke de store internationale ligaer noget efter, og jeg er sikker på, at den massive opbakning var en del af årsagen til, at spillerne med møje og besvær fik vendt 0-2 til en hæderlig uafgjort. Jeg håber, at samme takter kan findes frem onsdag, hvor jeg så til gengæld er sikker på, at spillerne vil kvittere med en helhjertet indsats fra første fløjt.
Lastly, a warm welcome to the players, fans and officials from NK Gorica and to the representatives from UEFA.
Med venlig hilsen
Flemming Østergaard