Klynk forbudt
05/08 2004 00:00
Klynk forbudt
- Vi må videre. På og udenfor banen.
Hvis nogle havde regnet med, at F.C. Københavns bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, bruger dagen efter 0-5-nederlaget til NK Gorica til at sunde sig, så kan de godt tro om igen.
På kort sigt er F.C. Københavns europæiske ambitioner ufrivilligt lagt på is, men på længere sigt er ambitionsniveauet fortsat højt. Og nederlaget får ingen markante økonomiske konsekvenser for klubben.
- Heldigvis har vi en forretningsmodel, der betyder, at nederlaget ikke får konsekvenser for vor økonomiske bundlinje. Som sædvanlig har vi ikke budgetteret med deltagelse i Champions League, og hvor paradoksalt det end lyder, så kan der nu åbne sig nogle forretningsmæssige muligheder i forbindelse med alle de datoer, som PARKEN bliver ledig i det kommende halve år.
Flemming Østergaard er helt på det rene med, at der vil komme nogle uger, hvor F.C. København vil blive angrebet fra alle sider. Fans vil skrige på konsekvenser, og medierne vil stille store spørgsmålstegn ved den sportslige strategi.
-Vi begynder ikke lige pludselig at handle irrationelt, så vore omgivelser kan godt kalde blodhundene tilbage. Kritikken er en del af gamet, og i dag er den langt hen ad vejen berettiget, men vi har altså ikke tænkt os at gemme os. Spillerne får allerede på lørdag i Viborg en mulighed for at vise, hvilket stof de er gjort af, og udenfor banen må vi fortsætte vort hårde arbejde med at udvikle forretningen, siger han til fck.dk og slutter af med følgende salut:
-Der er ingen i klubben, der tager let på gårsdagens nederlag. Vore direktører, trænere, spillere og øvrige ansatte behøver hverken at læse aviser eller mails for at vide, at vi har fejlet. Men de ved også, at klynk er forbudt i F.C. København, og jeg er sikker på, at vi også denne gang kommer styrket ud af modgangen.

-Jeg forstår godt, at vore fans er meget skuffede, og ingen er vel mere skuffet end jeg. I sådan en situation kan man enten sætte sig hen i hjørnet og surmule eller mande sig op, tage arbejdshandskerne på og få gjort noget ved tingene. Der er vel ingen, der i tvivl om, at jeg har tænkt mig at gøre det sidste, siger Flemming Østergaard, der accepterer, at folk med en passion for F.C. København har brug for at rase eller græde ud - alt efter temperament.
-Jeg har vel fået et par hundrede mails her til morgen fra vrede fans. Det er ikke alle kommentarerne, der er lige begavede, men der skal være plads til give udtryk for sine følelser efter sådan en oplevelse. Fodbolden er brutal, men den er også vidunderlig, og jeg er sikker på, at vi også rent fodboldmæssigt snart får solen at se igen.