Forrest Koke og Carrasco, bagest Vrsaljko, Costa og Godin

Facts om FCK og Atlético

Tidligere indbyrdes møder
Vi har mødt Atlético Madrid én gang før i UEFA Cup-gruppespillet i december 2007, hvor vi tabte 0-2 på mål af Simão og Agüero. Atlético vandt gruppen, men røg ud til Bolton i 1/16-finalerne efter 0-0 hjemme og 0-1 ude.

Den eneste, der er tilbage i truppen fra dengang, er William Kvist. Diego Costa var ejet af Atlético, men lejet ud til Celta Vigo på daværende tidspunkt.

Desuden har vi stået over for

  • Atlético-træner Diego Simeone, da han var spiller i Lazio. Han fik fuld spilletid i begge vores CL-kval.kampe mod romerne i 2001.
  • Fernando Torres, da vi mødte Chelsea i 2011, hvor han startede inde i København og blev indskiftet i returkampen på Stamford Bridge
© Lars Møller/Sportsagency.dk
Jesper Christiansen overfor Agüero i vores møde i 2007

Holmstrøm har slået Atlético!
KB er den eneste anden danske klub, Atlético har mødt. Det var i UEFA-Cup'en i 1974, og KB vandt det første opgør i København med 3-2 på mål af Niels-Chr Holmstrøm, Niels Sørensen (senere ynglinge- og reserveholdstræner i FCK) samt Henrik Bernburg (far til Martin Bernburg). KB måtte dog sige farvel til turneringen efter returkampen, som Atlético vandt 4-0.

I næste runde røg de dog ud til Derby i straffesparks-konkurrence efter at have spillet 2-2 både hjemme og ude.

FCK og spanske hold
10 gange har vi mødt spansk modstand i europæiske turneringer:
1997 Real Betis h 1-1, u 0-2
2003 RCD Mallorca h 1-1, u 0-2
2007 Atlético Madrid h 0-2
2008 Valencia u 1-1
2010 Barcelona u 0-2, h 1-1
2013 Real Madrid u 0-4, h 0-2

Álvaro scorede vores mål i hjemmekampen mod Mallorca i 2003

FCK i Europa efter vinterpausen
Det er femte gang, vi er gået videre fra et europæisk gruppespil:
2008/09 fra EL-gruppespil til EL 1/16-finale mod Manchester C.
2009/10 fra EL-gruppespil til EL 1/16-finale mod Marseille
2010/11 fra CL-gruppespil til CL 1/8-finale mod Chelsea
2016/17 fra CL-gruppespil til EL 1/16-finale mod Ludogorets (og 1/8-finale mod Ajax)
2017/18 fra EL-gruppespil til EL 1/16-finale mod Atlético Madrid

Denne gang ryger Atlético ikke ud til Real...
Denne sæson er blot den anden, hvor Atlético ikke er gået videre i Champions League efter gruppespillet. De blev nr. 3 i gruppen efter Roma og Chelsea, men foran vores venner fra Qarabag.

Forrest Koke og Carrasco, bagest Vrsaljko, Costa og Godin
Forrest Koke og Carrasco, bagest Vrsaljko, Costa og Godin

De seneste fire sæsoner er Simeones mandskab røget ud af CL til rivalerne fra Real: 
2017: semifinalen (2-1 og 0-3)
2016: finalen (3-5 efs og str.konk.)
2015: kvartfinalen (0-0 og 0-1)
2014: finalen (1-4 efs)

Mest benyttede i gruppespillene
I Atleticos Champions League-gruppespil fik fire spillere fuld spilletid i de seks kampe: keeper Jan Oblak, forsvareren Filipe Luis, midtbanespilleren Saul Niguel og  angriberen Antoine Griezmann.

Yderligere to var på banen i alle kampe: Thomas Partey (5 fra start, 1 indskiftet) og Angel Correa (2 fra start, 4 indskiftet) 

I vores Europa League-gruppespil fik Ankersen, Vavro og Lüftner fuld spilletid. Pieros startede også inde hver gang, men blev udskiftet en enkelt gang.

Flest europæiske kampe
Vores trup har tilsammen spillet 655 europæiske kampe - flest har William Kvist med 93. Atlético-truppen har spillet 1.057 kampe, og Fernando Torres har flest med 104.

Zanka og Wiland forsøger at bremse Fernando Torres
Torres forsøger sig mod Zanka og Wiland i vores møde med Chelsea i 2011

Europæiske mål
Vores 17 europæiske mål i sæsonens kvalifikationskampe og gruppespil er scoret af
Andrija Pavlovic og Benjamin Verbic 4
Federico Santander, Pieros Sotiriou og Michael Lüftner 2
Jan Gregus og Peter Ankersen 1 samt et selvmål

Atléticos 5 mål er scoret af
Antoine Griezmann 2
Thomas Partey, Kevin Gameiro og Saul Niguez 1

Kort og karantæner
Carlos Zeca afsoner en spilledags karantæne efter tre advarsler i gruppespillet, mens Atlético ikke har nogen i karantæne. Vi har ingen i fare for at misse returkampen på grund af gule kort.